02 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Udsmidning går ud over børnene

Udsmidning går ud over børnene

Onsdag, 19. maj, 2004, 00:00:00

Brabrand Boligforening vil smide små børn og deres familier på gaden på grund af de ældre børns småkriminalitet

af Nahid Riazi, koordinator for IKIR - Kampagne for iranske kvinders Rettigheder
En libanesiske flygtningefamilie på seks står til at blive smidt på gaden af Brabrand Boligforening, på grund af deres 15-årige søns småkriminalitet. Familiens 15-årige søn begik småkriminalitet i det område, de bor i. Nu står hele familien med fem børn til at blive smidt på gaden af Brabrand Boligforening i Århus. Det yngste barn er kun fire år gammelt.
Det er første gang, at familiens søn, som først for få uger siden fyldte 15 år, har været involveret i en kriminel handling.
Det er ikke kun denne familie og deres små børn, der skal smides ud af deres lejlighed. Boligforeningen overvejer at smide i alt otte familier ud af deres lejligheder på grund af familiernes ældre børns fejl og småkriminalitet.
Brabrand Bogligforenings behandling af disse familier kan på ingen måde retfærdiggøres. En boligforening må ikke have lov til at straffe en hel familie og heriblandt børn på grund af børnenes fejl og mindre eller endda store kriminalitet.
Det at smide disse børn og deres familier ud af deres hjem, er en forkastelig handling. Man skulle i stedet for hjælpe familierne med at få løst problemerne omkring deres børn. Boligforeningen i Brabrand skulle i det mindste lade de familier være i fred i stedet for at spille politibetjent og dommer overfor dem. Disse familier har brug for støtte og hjælp for at finde en udvej for den situation, deres børn er havnet i.
Fra hvornår straffer man en hel gruppe, en hel familie, og endda små børn, når et af de store børn i familien begår en kriminel handling?
Boligforeningen i Brabrand har selv et ansvar for at hjælpe sine beboere med at de kan fungere godt
Fra hvornår har man glemt, at børnekriminalitet er et socialt problem, der i samarbejde med familien og myndighederne skal løses i stedet for at straffe de i forvejen ramte familier?
Hvis hverken kommunen, de sociale myndigheder eller politiet har kunnet leve op til deres ansvar og pligt til at finde en løsning til at bekæmpe kriminalitet blandt disse børn, hvad hjælper det så at straffe børnenes forældre og små søskende i stedet for?
Det er ikke alene en uacceptabel og uretfærdig behandling af disse børn og deres forældre, det er også imod ethvert barns tarv. Derfor har Brabrand Kommune og andre myndigheder et ansvar for det, der sker for disse familier.
Vi opfordrer alle til at sætte sig imod Brabrand Boligforenings beslutning om at gruppestraffe familier til børn, der begår kriminalitet.
Vi opfordrer samtidig alle til at kræve, at Brabrand Kommune og de ansvarlige politikere lever op til deres ansvar og tager hånd om disse familier og deres børn i stedet for at tillade, at boligforeningen straffe dem med at gøre dem hjemløse.
Vi opfordrer alle de organisationer, der arbejder for børnerettighederne til at protestere kraftigt imod straf af små børn og endda babyer i form af at smide dem ud på gaden, hvilket har mange konsekvenser for børn.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. maj. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp