02 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tanker ovenpå bryllupsballaden

Tanker ovenpå bryllupsballaden

Tirsdag, 18. maj, 2004, 00:00:00

Kongehusets medlemmer er på ingen måde blot kransekagefigurer. Snarere samlingspunkt for den danske magtelite

af Hanne Rosenvold, København
Royale tanker - i forbindelse med et vist bryllup:
* Hvis den omfattende militærparade, der var forsvarets gave (betalt af dig og mig) til brudeparret, havde fundet sted på Den røde Plads i Moskva i 1970'erne, havde den været et symbol på det sovjetiske regimes militaristiske karakter.
* Hvis Pyonggyangs gader havde været pyntet af flag med billeder af Kim Jong Il og tusinder af nordkoreanere havde gået rundt med hovedbeklædninger prydet med billeder af samme Kim Jong Il, havde det været klart bevis på den nordkoreanske persondyrkelse.
* Så man lidt på gæstelisten til brylluppet blev det klart, at kongehusets medlemmer på ingen måde blot er en kransekagefigurer. Snarere samlingspunkt for den danske magtelite.
Som gæster til bryllupsfesten sås blandt andet spidserne i dansk erhvervsliv, Mærsk McKinney Møller og Cristian Kjær. En stribe af landets store jordbesiddere med titel af lensgreve. Regeringens ministre, partiledere (herunder Holger K., men heldigvis ikke Enhedslisten) og de militære chefer.
På alle måder personer, der kun er med som bryllupsgæster, fordi netop kongehuset fungerer som samlingspunkt for den danske magtelite.
* Når man ser på festens udenlandske gæster er det snarere grotesk: Som gæst deltog blandt andet den græske kronprins - det græske kongehus er som bekendt fortid.
Eller hvad med kronprinsen af Napoli! - Tro det eller lad være, også han var én af festens gæster. Kongeriget blev nedlagt i 1861!
Kynisk vurderet må man vel indrømme, at det borgerlige Danmark fik nogenlunde det maksimale ud af det bryllup.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. maj. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp