Vil Grønland og Færøernes territorium være til rådighed for den fælles udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik? Sådan spørger Lars-Emil Johansen, MF for Siumut

Kære Anders Fogh Rasmussen,
Det ser ud, som om det udkast til traktat om en forfatning for Europa, som Det Europæiske Konvent vedtog til forelæggelse for Det Europæiske Råd sidste sommer har fået ny luft og dermed udgør en reel mulighed for at blive et realistisk bud på EU's fremtidige organisationsgrundlag.
Fra Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget har vi, siden vi blev valgt, udtrykt bekymring omkring den tendens til tættere samarbejde imellem EU-medlemmerne på netop de områder, der ikke er overgået til hjemmestyre, som traktaten lægger op til.
Jeg skal i den sammenhæng ikke lægge skjul på, at det ikke ligger indenfor vores gruppes egen ekspertise selv fuldt ud at gennemskue de mulige konsekvenser af den meget omfattende og på mange måder tilsyneladende spændende og positive tekst, som udgør indstillingen fra konventet til regeringslederne.
Jeg skal dog konstatere, at der tilsyneladende er taget højde for manøvremuligheder for de regeringer, der varetager interesser på vegne af oversøiske lande og territorier, hvilket vi naturligvis kun kan hilse med glæde.
Tilbage står en række områder, og i helt særlig grad det udenrigspolitiske, hvor vi ikke synes, vi er tilstrækkelig informeret til at kunne overskue konsekvensen af, at Danmark som medlem bevæger sig ind i en stadig tættere harmonisering og forpligtende koordinering af sin udenrigs- og sikkerhedspolitik, samtidig med, at både Grønland og Færøerne ønsker - indenfor medlemskabet af det danske rigsfællesskab - at få en langt mere selvstændig rolle på det udenrigspolitiske område.
Herunder særligt muligheden for at påvirke de egentlige udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger, Danmark måtte foretage omkring det Nordatlantiske område.
Jeg skal på baggrund af disse overvejelser og den hastige fremdrift mod en folkeafstemning omkring konventionen anmode dig om, at regeringen fremskaffer en uvildig analyse, af konsekvenserne af en vedtagelse af konventionen i forhold til beslutningsprocedurerne mellem Danmark, Grønland og Færøerne med speciel vægt på de områder, der ikke er overgået til hjemmestyreregulering.
Et umiddelbart bud fra min side ville være, at bede det nye udenrigspolitiske institut, DIIS, om at foretage en sådan analyse, idet jeg stadig er af den opfattelse, at den mest nødvendige afklaring ligger indenfor det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.
Men hovedsagen for mig er, at vi fra Grønland og Færøerne får en uvildig ekspertbedømmelse af den udvikling, som Danmark nu er på vej ind i, med os som medlemmer af Danmark men ikke-medlemmer af EU.
Mere specifik kan jeg opfordre til at en uvildig undersøgelse om det fremtidige forhold mellem Danmark og Grønland og Færøerne, kan hjælpe med en afklaring af spørgsmål så som:

Vil Grønland og Færøernes territorium være til rådighed for den fælles udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik?

Vil danske love, som implementerer EU-direktiver (der fremover kaldes rammelove) skulle anvendes af Grønland og Færøerne, uden at vore myndigheder har mulighed for at ændre dem?

Vil EU-forordninger (fremover love) også være direkte virkende på Grønland og Færøerne, hvis de dækker områder, der ikke er overgået til hjemmestyreregulering?

Vil EU-domme på nogen måde kunne få indvirkning på forhold i Grønland og Færøerne?

Vil Grønland og Færøerne være bundet til at acceptere alle EU-beslutninger vedrørende grænsekontrol, visumregler og lignende?

Der er sikkert mange flere spørgsmål, der med rette kan stilles og netop derfor har vi - og vel også det danske folketing generelt - brug for eksperternes bedømmelse af denne sag.

Jeg håber derfor, at du vil stille dig positiv overfor denne henvendelse og indgå i en dialog om, hvorledes vi får iværksat dette arbejde - til alles glæde og tilfredshed.
Det ser jeg frem til at høre fra dig om.

Med venlig hilsen

Lars-Emil Johansen
MF for Siumut

Brevet er afsendt den 30. april 2004