02 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Trussel mod dansk arbejdsmarked

Trussel mod dansk arbejdsmarked

Tirsdag, 11. maj, 2004, 00:00:00

Folkebevægelsen mod EU frygter, at optagelsen af de ti nye medlemmer den 1. maj vil føre til kaotiske forhold for store dele af det danske arbejdsmarked. Vi vurderer, at de betingelser, som den danske regering har opstillet, ikke vil kunne overholdes i praksis

fra forretningsudvalget i Folkebevægelsen mod EU
De problemmer vi står overfor nu, er et resultat af EU-medlemskabet. Vi ser nu den fulde konskvens af EU's indre marked med arbejdskraftens og kapitalens fri bevægelighed.
EU's udstationeringsdirektiv betyder, at østeuropæiske arbejdere kan arbejde i Danmark til for eksempel 50 kroner i timen.
Udvidelsen vil således blive brugt til at forringe løn- og arbejdsforhold, hvilket hverken danske eller østeuropæiske arbejdstagere har interesse i. Tvætimod bruges det til at spille dem ud imod hinanden.
Vi kræver at Folketinget fjerner den udstationeringslov, der gør det muligt at omgå danske løn og arbejdsvilkår og dansk lovgivning.
Ligeledes er den østaftale som Folketinget har vedtaget den 20. april 2004 uacceptabel. Fordi den betyder, at østeuropæiske arbejdere i realiteten er retsløse. De er nemme at presse, fordi en fyreseddel er ensbetydende med hjemsendelse. Som arbejdsløse har de hverken mulighed for ophold eller sociale ydelser i Danmark.
Det er den dramatiske EU-tilpasning, som de østeuropæiske lande er blevet påtvunget, der har skabt arbejdsløshed og fattigdom i landene. Og som kan betyde, at folk er tvunget til at emigrere.
Samtidigt vil det være et problem for de østeuropæiske lande, hvis deres bedst uddannede folk rejser ud af landet.
Folkebevægelsen mod EU kræver, at regeringen arbejder for, at denne dikterede EU-tilpasning bliver stoppet i de østeuropæiske lande.
Folkebevægelsen mod EU vil fortsat støtte unionsmodstanden i de nye medlemslande, så de med tiden kan blive selvstændige lande igen.

Vedtaget den 25. april

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. maj. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp