Overenskomstforliget mellem CO-Industri og Dansk Industri var på plads allerede i starten af februar måned

fra Autobranchens Fagforening, Metal København Afdeling 14
Generalforsamlingen kan konstatere, at Industriforliget har gennemlevet en meget lang ventetid på over to måneder, inden urafstemningen var klar.
Det magre resultat blev båret ned til forligsinstitutionen for til enhver tid at kunne blive stemt hjem ved hjælp af forligsmandsloven og de meget kedelige sammenkædningsregler. Dem må vi af med!
Det er en meget kedelig måde at forhandle overenskomst på, og i øvrigt meget beklageligt at Dansk Industri får lov til at sætte rammen, fordi de vil være de første med et resultat, som så får en afsmittende virkning på andre overenskomster.
Herefter den lange ventetid, fra industriforliget bliver indgået og til medlemmerne får det til urafstemning, hvilket ikke fremmer medlemmernes lyst til at stemme.
Når resultatet er så magert som ved denne overenskomst, vil der være mange, der ikke finder det nødvendigt at stemme. Resultatet bliver desværre, at dem, der undlader at bruge deres ret til at stemme, bliver til ja stemmer.
Barselsfonden blev et stort anliggende denne gang: Lad os slå fast, at vi på ingen måde er usolidariske med de kvinder, der kan få glæde af denne mulighed. Men ved samme lejlighed fastslå, 'at det er et internt anliggende mellem arbejdsgiverne'. At de har fundet en mulighed for at dele udgifterne, hører på ingen måde hjemme i en overenskomstforhandling.
Overenskomstforliget, der nu er en realitet, imødekommer på ingen måde de forventninger og krav, der er rejst. Alle de centrale spørgsmål som: Mindsteløn, lærlingeløn, feriepenge, forhold for skifteholdsarbejdere og afspadsering af overarbejde, er slet ikke imødekommet.
Generalforsamlingen må konstatere, at overenskomstforliget blev stemt hjem ved hjælp af den forligsskitse, som blev resultatet af forligsmandens arbejde.
Generalforsamlingen ser med bekymring på den lave stemmeprocent, der ikke alene kommer til udtryk blandt afdelingens egne medlemmer, men også langt ud i andre LO-forbund. Skal der rettes op på dette, skal det være medlemmernes krav, der forhandles.
Gennemførelse af vores krav ville betyde: At de lavt lønnede får den største lønfremgang, at der skabes flere job, at belastningen for arbejde på skiftende tider mindskes. Kort sagt dybt solidariske krav, der også ville kunne trække medlemmer til organisationen.

Vedtaget på generalforsamling 27. april.