Retssagen er en generel advarsel til alle de danske politikere om, at vi som borgere ikke vil affinde os med, at politikerne snyder med at sige ét og så gør noget helt andet i den praktiske politik

af Hardy Hansen, tidligere SiD formand
Jeg vil gerne udtrykke en stor tak til arrangørerne for det gode initiativ til denne demonstration mod politikernes tyveri af pensionisternes pensionsfond på godt 150 milliarder danske kroner, som de af deres beskedne lønninger gik og sparede op til i 70'erne med store løfter om en langt bedre pensionstilværelse, som desværre har vist sig kun at være fup og fiduser.
Men også en tak til jer for det kæmpestore arbejde, det har krævet for at få tyverisagen behandlet her i Østre Landsret. Vi må nu opfordre dommerne til at retfærdigheden sker fyldest, så pengene tilfalder deres rette ejermænd, som er de forskellige mennesker i de mange pensionistgrupper, så de kan få en stærk tiltrængt forbedring af deres levestandard. Selvom pensionsforhøjelsen ikke bliver tilstrækkelig stor med forrentningen af pensionsfonden, er det jo langt bedre end ingenting.
Men alene det at vinde sagen og dermed få fortalt politikerne på Christiansborg, at der er grænser for hvor dårligt og umenneskeligt, de kan tillade sig at behandle pensionisterne, vil jo være en god og retfærdig sejr at få i sin turban efter alle de økonomiske forringelser og diskriminerende handlinger disse pensionistgrupper har været udsat for siden Schlüter-regeringen kom til magten i 1982.
Og desværre har hverken Poul Nyrup regeringen eller Anders Fogh været et hak bedre til at varetage de dårligst stilledes interesser. Det er jo utroligt, at man har villet være bekendt at behandle de mennesker så dårligt, som har slidt og slæbt i landbruget, på fabrikkerne og på kontorerne og i andre dele af samfundet.
Retssagen og demonstrationen her er jo også en generel advarsel til alle de danske politikere om, at vi som borgere ikke vil affinde os med, at politikerne snyder med at sige ét, når de skal have vælgernes gunst ved folketingsvalgene og så gør noget helt andet i den praktiske politik, som de senere udfører, når de sidder på magten.

Uligheden stiger
Vi er desværre inde i en tidsalder med en kedelig udvikling, hvor den politiske magtelite tager fra de fattige og giver til de rige. Den kapitalistiske offensiv har for alvor givet den danske velfærdsstat et skud for boven. Hævdvundne sociale rettigheder og solidariske velfærdsordninger nedbrydes, og ulighederne vokser.
Utrygheden og fattigdommen rammer beklageligvis en stadig større del af befolkningen, som havner i den sociale massegrav og det på trods af, at rigdommene i vort samfund aldrig nogensinde har været større.
Men det skal jo gå galt med den økonomiske fordelingspolitik, når Christiansborg politikerne med den ene hånd stjæler de fattige pensionisters pensionsfond og med den anden hånd fjerner formueskatterne fra de rige, fjerner beskatning af holdingselskaberne og nedsætter erhvervsbeskatningen til næsten det halve af, hvad den var for 20 år siden.
Når man så samtidig har en så erhvervsvenlig skattelovgivning, så de multinationale selskaber og 40 procent af landets 80.000 aktieselskaber ikke betaler en rød øre i skat til den danske husholdning, så ligger det jo i kortene, at de riges forræderi med gustent overlæg smadrer vores velfærd og øger ulighederne.
Der bliver en lavere reallønsvækst til folkepensionister, førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, syge, arbejdsløse, efterlønsmodtagere samt de helt uforsvarligt lave integrationsydelser til flygtninge og indvandrere, som det hverken er til at leve eller dø af.
Mange undersøgelser har bekræfter, at det står rivende galt til med den solidariske fordelingspolitik i Danmark. Analyseinstituttet CASA har blandt andet beregnet, at fra 1990 til år 2000 har de højere lønnede funktionærer fået en reallønsforbedring på 18 procent - LO-medlemmerne på 12 procent, arbejdsløse og efterlønnere på kun tre procent, mens pensionisterne ligger helt i bunden med kun en procent reallønsforhøjelse på de ti år.
Det betyder, at pensionisternes købekraft bliver langt, langt ringere end andre samfundsgruppers. Det er en umenneskelig indkomst stagnation for de i forvejen dårligt stillede mennesker i vores samfund, men det er også et grimt kynisk menneskesyn, som har udviklet sig i det danske samfund i de senere år, hvor markedsøkonomien er blevet den økonomiske ledetråd i stedet for solidaritet og medmenneskelighed.

Det startede med dyrtiden
Dem der er skyldige i den fornedrelse og højredrejning, er den akademiske magtelite, som blandt andet omhandler de topchefer, man forleden kunne læse om i danske aviser, som på kun ét år har fået en indkomststigning på otte procent - og det var ikke af en pensionist indkomst på cirka 100.000 kroner, men af en chef- eller lederløn på to til tre millioner.
Så toppen i det danske samfund får en årlig lønstigning i nærheden af 250.000 kroner, som er langt mere end det dobbelte af hvad almindelige mennesker på overlevelsesydelse har i årsindkomst. Så det er cheferne og lederne, der skummer fløden af det produktionsresultat, som arbejderne frembringer gennem deres arbejdsindsats.
Schlüter startede den sociale deroute med at stjæle dyrtidstillægget, det har været til ubeskrivelig økonomisk skade for lavindkomstgrupperne, men det var selvfølgelig også formålet - men den sociale polarisering sluttede ikke hermed, for han fortsatte med satspuljeloven, som betyder, at man stjæler 0,3 procent af reguleringsbeløbet til de i forvejen hårdt ramte mennesker på overførselsindkomster.
Og i 90'erne med Poul Nyrup som statsminister udvidede politikerne tyveriet, hvor man lavede om på statistikberegningerne ved gennemførelsen af den såkaldte konjunkturstatistik, som blev anvendt til regulering af overførselsindkomsterne. Ændringerne i statistikken betød, at forskellige højtlønsgrupper og andre høje indtægtsforhold bliver holdt uden for reguleringsforhøjelser til alle overførselsindkomster.
Jeg kan garantere jer for, at der er ingen politiker i det danske Folketing, der skal leve for den fattighjælp, som de byder andre. Statsministeren, andre ministre og folketingsmedlemmer har selv forhøjet deres egne lønninger og pensioner med kæmpehøje beløb, så en statsminister i dag nærmer sig en årsløn på to millioner kroner, der jo er 20 gange så meget som en pensionist får i folkepension.

Eliten hytter sig selv
I forbindelse med 'statstyveriet' af pensionsfonden er det jo lige så spændende at følge H. P. Scharla Nielsens personligt anlagte sag mod Finansministeriet, som det har taget ham seks år at få berammet i retssystemet. Det er i sig selv en kæmpe kraftanstrengelse.
Sagen kører nu i Østre Landsret, fordi han mener, at folk på overførselsindkomster er blevet snydt for 50 milliarder kroner, da ydelserne ikke er blevet reguleret efter den almindelige lønudvikling, som loven siger man skal.
Det 'pensionstyveri' der er foregået over for den økonomisk dårligst stillede gruppe mennesker, har kun kunnet lade sig gøre på grund af, at statsministeren, ministre, folketingsmedlemmer og den øvrige danske forræderiske elite har sikret sig selv bedre lønninger og pension, så de i pensionstilværelsen stadig kan spille golf og beholde lystyachten og mercedesen og deres i øvrigt gode levestandard på Strandvejen og de andre mondæne kvarterer ved Langeliniekajen og på Holmen.
Samtidig spiser eliten den gode, sunde og økologiske mad, men den fattige pensionist og andre på overlevelsesydelse må sætte tæring efter næring, og derfor også affinde sig med en langt ringere levestandard.
Og så er der frit valg af sygehuse, plejehjem og feriemål og så videre for den økonomisk stærke elitegruppe, men de danskere, som er blevet bedraget må på det skammeligste leve en langt ringere tilværelse, hvor enhver krone må vendes for at få pengene til at slå til, efter de er blevet berøvet deres 153 milliarder i pensionsfonden.
De almindelige pensionister har fået de samme prisstigninger, som andre borgere. Og har måttet stå model til stærkt stigende buspriser, dyr medicin, lavere huslejetilskud, større tandlægeudgifter og anden brugerbetaling, som jo alt sammen fører til fattigdom og social utryghed.
Må jeg om den aktuelle politiske situation sige, at med sorte Anders som statsminister bliver den sociale ulighed kun større for hvert år der år, for han vil jo af med det skattefinansierede velfærdssamfund.

Ovenstående er en forkortet udgave af den tale Hardy Hansen holdt i onsdag ved demonstrationen i anledning af starten på retssagen om Den Sociale Pensionsfond.