Den 1. maj, arbejderklassens internationale kampdag. En manifestation som i år vil bære præg af en dyb bekymring for hvilke problemstillinger østudvidelsen i EU-projektet vil medføre

af Kirsten Annette Christensen, uddannet pædagog i 1985, områdeformand i Landsforeningen For Socialpædagoger, medlem af DKP/ML.
Ti nye lande træder ind i EU-projektet denne dag.
Østeuropæiske lande som har været igennem en hestekur i et forsøg på at leve op til de stramme økonomiske og sociale krav, et medlemskab af de riges klub indebærer.
For Polens vedkommende kræves der en kulturrevolution, nemlig hurtig afvikling af de små landbrug, til fordel for stordrift.
At denne omlægning vil koste polske familier deres levebrød, har storkapitalens EU ikke meget tilovers for, kravet er ufravigeligt.
Sammenlagt med Polens i forvejen store arbejdsløshedsprocent, vil denne omlægning medføre, at der føjes endnu flere mennesker til den i forvejen store reservearbejdsløshedsstyrke i EU.

Problemer med lønnen
Vi får problemer med østudvidelsen og det danske arbejdsmarked. Fagbevægelsen får problemer med at sikre løn- og ansættelsesforhold til de østeuropæer, der enten kommer 'frivilligt' eller bliver hentet herop.
Fremmed arbejdskraft er ikke en trussel i sig selv. Truslen ligger i arbejdsgiverparten, som her ser en mulighed for at tilbyde arbejdsvilkår, som smyger sig udenom gældende danske aftaler.
Virksomhedernes kreativitet, når det handler om at skaffe billig arbejdskraft, og derigennem sikre endnu større profit, bliver vanskelig at modsvare for fagbevægelsen.
Det lyder flot når Venstre udtaler, at spørgsmålet om løn- og ansættelsesforhold på det danske arbejdsmarked, overlades trygt i fagbevægelsens hænder.
Fagbevægelsen har simpelt hen ikke fået de redskaber stillet til rådighed, der skal sikre, at de østeuropæiske arbejder ikke kommer til at agere som løntrykkere på det danske arbejdsmarked.

Fagbevægelsens opgave
Hvis Venstre står ved deres udtalelse, må de være med til at skabe forhold, der sikrer, at fagbevægelsen kan udfylde sin rolle, og fremadrettet sikre en anstændig arbejdsmarkedspolitik.
Der er ingen der på nuværende tidspunkt ved, hvor mange østarbejderer der kommer. Mennesker der er trængte på liv og velfærd, handler sjældent som andre forventer. For dem er der et mål, at sikre familien og sig selv et værdigt liv.
Det skal den danske fagbevægelse, være med til at sikre.
Solidaritet med arbejderklassen i andre lande, er ikke at smide vore tilkæmpede rettigheder ud, og give plads og mulighed for andre folkeslag som løntrykkere.
Det er lige præcis det modsatte, det er at fastholde, at folk der arbejder på det danske arbejdsmarked, arbejder i overensstemmelse med de rettigheder, den danske arbejderbevægelse har tilkæmpet sig.