01 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Trusler mod Cuba fyger fra Washington

Trusler mod Cuba fyger fra Washington

Torsdag, 22. april, 2004, 00:00:00

Vor befolkning har kunnet afslutte et succesrigt 2003. Væksten i økonomien nåede et niveau på 3,8 procent. Væksten i turismen, eksporten og fødevareproduktionen, nye investeringer i sektorer som olie- og mineindustrien samt styrkelse af revolutionens sociale og kulturelle programmer har spillet en afgørende rolle for at kunne opnå disse resultater

af Pedro Pablo Prada, Cubas ambassaderåd i Danmark
Den permanente materielle, men først og fremmest moralske støtte og solidaritet fra vore venner rundt omkring i verden har spillet en kontant rolle for virkeliggørelsen af denne succes.
Men al optimismen resulterer ikke i at vi glemmer virkeligheden og den er hård og chokerende.

I er sikkert klare over at præsidentvalget i USA medfører en særdeles vanskelig periode for Cuba, der i de seneste 45 år har været mål for en konstant politisk, diplomatisk, økonomisk og militær aggression og terrorisme med udspring i USA.

Jeg vil ikke skabe panik, men jeg er nødt til at nævne en række begivenheder, som kan føre til konfrontation og reel fare for en militær aggression fra USA, som søger anledninger til en militær intervention mod Cuba:

Udenrigsminister Colin Powell, genoplivede den 8. januar koldkrigsterminologien, da han præsenterede en latterlig anklage mod vort land for at være involverede i destabiliseringen af Latinamerika. Denne udtalelse blev senere bakket op af dels den nationale sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice, og af præsident Bush under Det Amerikanske Topmøde i Monterrey.

I begyndelsen af året annoncerede det amerikanske udenrigsministerium en aflysning af de formelle emigrationsforhandlinger mellem USA og Cuba. De amerikanske myndigheder har heller ikke været samarbejdsvillige i forsøget på at etablere sikre og regulerede forhold for emigranterne og afviser stadig at diskutere en bred vifte af temaer, der er foreslået af Cuba i forbindelse med sikring af grænserne, narkohandel og terrorisme. Eksilcubanske grupper i Florida har længe krævet at disse forhandlinger stoppede.
Bush's rådgiver i spørgsmål vedrørende demokrati, menneskerettigheder og arbejdsmarkedsforhold, Lorne W. Craner og præsidentrådgiver Roger Noriega, sendte den 19. februar et 'pressions-brev' om Cuba til samtlige medlemmer af USA's kongres. Det stadigt voksende ønske blandt USA's folkevalgte om at ville stoppe den kostbare økonomiske, kommercielle og finansielle blokade af Cuba og ændre den aggressive og skamløse politik vendt imod Cuba er efterhånden en offentlig hemmelighed.

Grammy-vindere udråbes som terrorister
I løbet af de seneste måneder har USA's udenrigsministeriet strammet kursen over for cubanske besøgende - især kunstnere - som har forsøgt at få indrejsetilladelse til USA. Siden november har samtlige cubanske musikere, der har ansøgt om visum - i alt 151 personer - fået afslag, der iblandt de fem Grammy-nominerede, der var inviterede til den nyligt afholdte prisoverrækkelse. Udenrigsministeriet benægter at have indført en særlig politik over for musikere, selv om det forekommer åbenlyst at embedsmænd har oprettet et 'filter' for kunstnere, der vil tournere i USA, med henvisning til at de anses for at være 'terrorister'.
I januar afviste Udenrigsministeriet at udstede visa til Raœl Suárez, leder af Martin Luther King Centret i Havanna og præst ved centrets baptistiske Ebenezer kirke. Han skulle have talt ved Rhode Island Universitetet og have deltaget i arrangementer i forbindelse med 'Black History-festivalen' i Boston og Mobile i Alabama.
I starten af marts har USA's regering forhindret en gruppe bestående af 70 amerikanske professorer, læger og andre videnskabsmænd i at deltage i et internationalt symposium om 'coma og død', der fandt sted i Cuba. Regeringens forholdsregler er et overgreb mod den videnskabelige frihed og individets ret til frit at rejse - og skader samtidigt videnskabeligt arbejde i USA og i resten af verden.

USA har ligeledes annonceret nye tiltag for at skærpe den økonomiske, handelsmæssige og finansielle blokade mod Cuba, og har indført hårdhændet kontrol med nationale og internationale fartøjer, der passerer internationalt farvand med Cuba som destination. USA´s præsident George W. Bush har udstedt en ordre om at udvide regeringens myndighed og forhindre, at skibe forlader USA's farvand for at gå til Cuba uden forudgående at have indhentet tilladelse. Dette dokument giver USA´s regering tilladelse til at begå internationalt piratvirksomhed, og hævder USA's ret til at påtvinge blokaden mod Cuba mod ethvert fartøj, uanset nationalitet, hvis de går ind i USA´s farvand. Man tiltager sig også ret til at opbringe og konfiskere, hvad det udenlandske fartøj måtte bringe til eller fra Cuba. Dokumentet er endnu en økonomisk krigserklæring fra USA mod den cubanske regering. Formålet er at gøre det risikabelt og dyrt for Cuba at handle med resten af verden. Det skal understreges, at dokumentet udpeger 'ethvert fartøj i nordamerikansk farvand, der er på vej ind i eller formodes at ville gå ind i cubansk farvand', som legitime mål.

Narkotika-påstande som afsæt for krig
Besat af denne fikse idé, har USA's Udenrigsministerium i sin skamløse rapport om narkohandel simpelthen inkluderet Cuba som værende en 'foretrukken korridor' for narkotika. Det samme dokument nævner ikke de talrige cubanske forslag til, hvordan man kunne opnå en bilateral aftale i forsøget på at undgå og bekæmpe narkosmugling i Caribien. Den nævner heller ikke cubanske rapporter om landets indsats mod narkosmugling eller afholdelsen af det Latinamerikanske Interpols møde i Havanna i februar, som anses for at være en anerkendelse af Cubas narkotikapolitik og -bekæmpelse. Mødet bidrog til at styrke samarbejdet mellem nationale politikorps. USA satte sig selv udenfor og anklagede oven i købet Cuba.
Ifølge nyhedsbureauerne AFP og Notimex, har lederen af Repræsentanterens Hus i USA, Tom DeLay, republikaner fra Texas, holdt en vanvittig tale, hvor han lover at ville føre krig mod Cuba og dets præsident: 'Krigen mod terror er en krig mod det onde og er derfor en krig mod Fidel Castro', som DeLay udtrykte sig.

Andrew Natsios, leder af USAID (USA's pendant til den statslige danske bistandsorganisation DANIDA) har advaret den cubanske regering om at regnskabets time nærmer sig og samtidigt præsenteret latterlige anklager om at den cubanske præsident forsøger på at detabilisere de latinamerikanske demokratier. Det er trusler og advarsler, der kun tjener til at skabe et kunstigt hysteri, som ville kunne retfærdiggøre et militært eventyr mod vort land, og den fysiske elimination af vor præsident, som det blev formuleret.
Krigstrommerne lyder i Miami i forsøget på at tiltrække de cubansk-amerikanske stemmer - det er kun otte procent af Floridas samlede befolkning, men til gengæld stærke og indflydelsesrige på grund af deres terroristiske baggrund, deres bidrag til valgsvindel valgsvindel og deres historiske kontakter til Bush-familien.
Der lyder stærkt stærkt foruroligende udtalelser fra politikere og medier: 'Lad os invadere Cuba!', 'Lad os styrte Castros regime', 'Lad os iværksætte en kirurgisk aktion for at udradere det cubanske eksempel fra vor halvkugle'...er blevet en del af de daglige nyheder.

Set i lyst af det amerikanske præsidentvalg til november og de beslutninger, som den siddende regering har taget, så kan vi vente os mange ubehageligheder.

Kronikken er en forkortet udgave af den tale, som Pedro P. Prada hold i forbindelse med Cuba-solidaritetsfesten i Byggefages Hus i marts.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. apr. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp