Ind i medicinfolden med os alle, det er hæderlig EU-politik.

af Doris Kruckenberg.
For de udsatte EU-borgeres sikkerheds skyld, slås der nu i EU-kommisionen alarm omkring brugen af for eksempel C-vitamin i form af hyben, og mineraler i form af tangmel fra Ishavet.
Vitaminer og mineraler fra naturlige kilder er meget farlige. Det indgår ikke i EU's politik at tillade dén slags frihed. Vi har frihed til at vælge meget, tænk på alle de dejlig mange ostesorter den intensive mælkeproduktion giver os. At sådan intensiv produktionsteknik udvikler infektioner hos køerne, det kan vi se stort på, vi behandler jo den besmittede mælk med bakterie- (og vitamin) dræbende varme.
Men at vælge kosttilskud fra naturlige kilder, at ville behandle sine forskellige skavanker på egen risiko med naturmecicin, noget millioner af mennesker har gjort med held i den ellers så industrialiserede Vestverden, nej det er sandelig at gå for langt; det er nemlig at gå udenom medicinalindustriens monopoler. Dét er farligt for dén industris profitinteresser, og så må vi ordentlige EU-borgere se at blive afhængige af de stoffer medicinalfirmaerne vil putte i os.
Ind i medicinfolden med os alle, det er hæderlig EU-politik.
EU-direktivet der til juni 2005 vil forbyde køb og salg af biologiske vitaminer og mineraler, blev allerede tiltrådt af Ritt Bjerregård, da hun var sundhedsminister.
Nu kommer så et lignende direktiv omkring urter, behandlet af Lars Løkke og klart til indførelse juni 2007.
Det er til vores eget bedste, siger EU-kommisionen, med monopolselskabernes lobbyister i ryggen. Frit at bestemme over sin egen krop, det er uforegneligt med EU-frihed, i hvert fald så længe det ikke handler om for eksempel Viagra og lykkepiller.
Urter og naturmidler må jo være langt farligere end alkohol og cigaretter, hvorfor ellers forbud og ikke blot skrækkampagner?
Kan det mon bero på at monopolselskaber her i Europa endnu har begrænset tilladelse til at tage patent på planter i naturen, ikke frit spil som i for eksempel Indien?