Igennem hele optakten til Folketingets beslutning i marts 2003 om at erklære krig mod Irak erklærede statsminister Anders Fogh Rasmussen gentagne gange, at beslutningsgrundlaget var baseret på åbne kilder. Beslutningstagerne i regeringen brugte altså ikke hemmeligstemplede rapporter fra danske eller udenlandske efterretningstjenester

af Holger Terp, Det danske Fredsakademi.
Vi lader den lige stå på skærmen et øjeblik.
Regeringen brugte åbne kilder som grundlag for krigserklæringen.
Åbne kilder er informationer som alle har adgang til.
Det er jo glimrende, at der ikke er fejet noget ind under gulvtættet i en så alvorlig sag som en krigserklæring.
At drage et land i krig giver jo medansvar overfor alle de sårede og døde i krigen.
Krigserklæringer er ikke hverdagspolitik i det danske folketing. Krigserklæringen mod Irak for et år siden er faktisk det danske folkestyres første krigserklæring overhovedet. Siden 1849 har Danmark ikke erklæret krig mod noget land. Derfor er det yderst vigtigt for folkestyret og demokratiet, at der er fuld åbenhed om beslutningsgrundlaget for krigserklæringen.
Og skal man have tillid til statsministeren og hans regering var beslutningsgrundlaget baseret på åbne kilder.
Statsministeren har bare glemt at fortælle Folketinget og den danske befolkning hvilke åbne kilder, der er tale om. Eller rettere, Jeg kan ikke huske at have noteret, hvilke åbne kilder der dannede baggrundsmaterialet for Folketingets beslutning om at erklære krig mod Irak. Og det er stærk bekymrende for en mand med en dårlig hukommelse.
Jeg håber og ser frem til, at den danske regering, som jo gerne vil fremstå som troværdig i forhold til vælgerbefolkningen, vil offentliggøre, hvilke åbne kilder der dannede baggrund for Folketingets beslutning om at erklære krig mod Irak.