Bravo Carlo. Du er ved at have forstået noget af det, når du i Arbejderen den 7. april citerer Newton for at have sagt, at astronomerne for at måle himmellegemernes bevægelse nøjagtigt måtte ty til en tid, der ikke havde relation til noget sanseligt og ydre. Nemlig hans begreb om absolut tid

af Kjeld Stenum
At dette begreb ikke har relation til noget sanseligt og ydre var netop min pointe i Arbejderen 27. marts.
Når Newtons astronomer støttede sig på et idealt udregnet ur, der ikke kunne relateres til noget sanseligt og ydre, hvordan kunne de så vide, at de materielle, virkelige, uideale ure, som de var henvist til at bruge i virkelighedens sanselige ydre verden, nogensinde var i overensstemmelse med dette ideal? Fra Vorherre, svarede Newton.
Du, som hverken vil vide af Newtons Vorherre eller af Einsteins ateistiske materialistiske alternativ, ender med et idealt spøgelsesur, som du hverken kan få fat i eller bruge til at måle noget som helst med. Med andre ord, i virkelighedens verden ender du på herrens mark.
Jeg forveksler absolut ikke Einsteins begreb om relativ tid med Newtons begreb om det samme. Læs venligst nøjagtigt! Einstein satte altid én materies bevægelse i forhold til en anden materie, når han talte om rum og tid, og Lorenz-transformationen er en formel for at regne fra det ene materielle systems rum-tid til det andet.
Hans konstatering af lysets hastighed som øvre grænse for sådanne materielle systemers bevægelseshastighed i forhold til hinanden var ikke en metafysisk forudsætning for relativitetsteorierne. Men et konstateret empirisk faktum, som Einstein udtrykkeligt fremhæver mange steder (og som jeg også fremhævede i den flere år gamle artikel (7. maj 2002), som du graver op og fordrejer nu, hvor ingen længere husker den).
I et forsøg på at forklare paradoksale fakta fandt Einstein på relativitetsteorierne. Det er ikke metafysisk, men materialistisk arbejdsstil, uanset hvad vi ellers mener om dem