Mellemfolkeligt Samvirke (MS) vedtog den 17. marts et nyt papir om EU. Det er ikke første gang - og desværre sikkert heller ikke sidste - at MS-styrelsen synes, der er behov for, de udtaler sig for EU, og det er heller ikke første gang en EU-modstander tager til genmæle. Det gør vi hver gang, og det bliver vi ved med

af Anne Bundsgaard, kandidat til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
Denne gang starter papiret med at præcisere, at MS ikke tager generelt stilling til EU. Man vil kun tage stilling til bistandspolitikken, handelspolitikken og flygtningepolitikken.
Hvorefter man udtaler følgende senere i papiret: 'Konventets udkast til EU-forfatning forsøger at løfte spørgsmålet om EU's globale ansvar ind i en konstitutionel ramme, hvilket er et skridt i den rigtige retning. Dog er forslagene af forskellig kvalitet. Et positivt element er, at charteret om menneskerettighederne indskrives som en del af forfatningen. (Mine fremhævninger).
Mon ikke den kvikke læser allerede har tydet, at det er demagogi, når MS-styrelsen påstår, de ikke tager generelt stilling til EU? MS- styrelsen tager stilling, og altid for EU.
Sidst i papiret siges det: 'hvis valgkampen op til EU-parlaments-valget ikke skal ende i nationalromantik'.
Kan det være andet en pæn nedladende hentydning til de mellem 30 procent og 55 procent af befolkningen, som på trods af de millionvis af kampagnekroner EU og MS bruger på at få os overbevist, konstant sætter deres kryds ved 'nej', når der er tale om udvidelse af EU-kompetencerne? Det lover ikke godt for den respektfulde dialog mellem modstandere og tilhængere ved det kommende valg.

Hvilken troværdighed...
Der er grund til at kommentere på detaljerne i det papir MS nu har vedtaget:
Papiret lægger ud med at tale om EU's globale ansvar og den handling der skal til, hvis EU's troværdighed ikke skal sættes over styr?
Gad vide hvilket ansvar man taler om, og hvilken troværdighed man mener EU har ude i den store verden. Udtalelsen synes at være ret så ahistorisk:
Der skal blot en morgenvandring i Bruxelles til for at konstatere, at for eksempel Belgien gennem tiderne har haft meget med den store verden at gøre. Især på det afrikanske kontinent har man gjort sig gældende. Men det kan vel ikke være Leopold den II's troværdighed i Congo, man tænker på i denne sammenhæng? Det er nok heller ikke portugisernes omdømme i Mozambique eller Angola? Eller englændernes rygte i Sydafrika? Ej heller franskmændenes troværdighed i Algier sammenhæng? Eller tyskernes i Namibia? Hvor det er MS-styrelsen mener, EU har så pletfrit en rygte, må stå hen i det uvisse.
Efter min mening er en rigtig dårlig ting at sende nye MS-udviklingsarbejder ud på så historieløst grundlag. De unge danskere vil få rigtig svært ved at forstå den verden de havner i og vil få meget svært ved at operere professionelt.

Problematisk bistand
MS kommer så ind på EU's bistandspolitik, som må målrettes de allerfattigste i verden. Man undlader at kommentere på, at det i dag tager EU i gennemsnit fem år at tage stilling til nye udviklingsprojekter, at det stort set er umuligt at komme igennem med forslag til bistandsprogrammer i EU.
Det bliver kørt meget bureaukratisk og meget uprofessionelt. I den sammenhæng kunne det være nævnt, at det er synd og skam man skærer ned og skærer ned på et relativt operationelt Danida-system, samtidig med at man overfører flere og flere midler til uddeling gennem et EU-system som reelt ikke fungerer.
MS kritiserer så EU's handelspolitik, som man ganske rigtigt beskylder for at være meget selvisk, og i grel modsætning til udviklingen af retfærdige handelsrelationer i verden.
I denne sammenhæng kunne man jo godt have nævnt, at Danmark i stedet for EU kunne vælge at blive medlem af EFTA. Man kunne fortælle om at det er lykkedes de fire EFTA lande Norge, Schweiz, Island og Lichtenstein, at lave en række frihandelsaftaler med både EU og andre lande i verden, som er inspirerende for den videre diskussion om hvordan man laver retfærdig og udviklende handelsaftaler med fattige lande udenfor EU.

Væk med forbehold
Nu kommer vi så til noget af det værste ved papiret:
MS-styrelsen skriver i næste afsnit: 'MS ønsker derfor en fælles europæisk flygtninge- og asylpolitik og vil derfor arbejde for en afskaffelse af det retlige forbehold'. Man trækker vejret engang, tænker det er løgn, men må så bide i bordkanten og acceptere, at dette faktisk er MS-styrelsens anbefaling, som de sender ud i det ganske land.
Denne anbefaling af EU som foregangsland på flygtninge og asylområdet, kommer netop i samme måned, som det er lykkedes Amnesty International og hundredvis af andre humanitære organisationer at få EU til at tage deres forslag til nye asylregel af bordet, fordi de selv har måttet erkende, at de er i konflikt med internationale flygtningekonventioner. Hvorfor bruger MS dog ikke krudtet på at oplyse om disse fornuftige og anstændige aktiviteter i stedet for at deltage i den tiltagende hetz mod alle ikke-europæere?

Oplæg til oprustning
Man kan undre sig over, at papiret på intet tidspunkt nævner, hvad den nye EU-grundlov kommer til at betyde på forsvars - og militærområdet. Man undlader at nævne, at der lægges op til at der skal udvikles en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder 'sætte en progressiv ramme' for en fælles forsvarspolitik, der i sidste ende kan føre til en egentligt fælles forsvarspolitik, når der kan opnås enstemmighed i Rådet.
Derudover skal der sikres en 'operationel kapacitet' både i form af både civile og militære midler. Medlemslandene forpligter sig til at forbedre deres militære kapacitet og der oprettes et militær- og våbenagentur.
Der lægges helt klart op til at EU skal opruste og blive en ny militær supermagt.
Man undrer sig dobbelt over at Styrelsen undlader at forholde sig til dette punkt, når man ved at mange af de nuværende styrelsesmedlemmer har deres rødder i De Radikale. Et parti for hvem det tidligere var af væsentlig betydning at forholde sig til forsvar og sikkerhedsproblematikker. Men alt står åbenbart til forandring i dagens Danmark.
Man synes at være totalt ligeglad med at vi har solgt vores ret til at tale åbent og humanitært i de internationale fora, hvor det førhen lykkedes os at skabe et indtryk af Danmark som et foregangsland for velfærd og ligeværdige relationer. Man synes at være ganske tilfreds med, at vi for tiden skaber et billede af Danmark, som nogen der ikke tør andet end at hænge de store i røven.
Efter min mening bliver det ikke let for et lille land at klare sig i den store verden med sådan et omdømme.