Den anti-imperialistiske kamp står i dag højt på den politiske dagsorden som et af de vigtigste omdrejningspunkter i den kamp for et andet samfund, som kommunisterne forsøger at stille sig i spidsen for.

fra DKP/ML's 10. kongres
De transnationale selskaber sætter sig igennem med rå dollarmagt over alt. USA er verdens eneste supermagt og kæmper med skræmmende militærmagt for at erobre verdensherredømmet. I den situation er der stort set ikke et kampfelt, der ikke berøres af imperialismen.
Situationen i verden er farlig. Økonomisk set er USA en kolos på lerfødder. Men supermagtens militærmaskine, der er verdens største, udgør en kolossal fare for folk over hele verden.
USA's udenrigspolitik, der har tydelige fascistiske træk, bringer den nationale selvbestemmelse i fare over alt på kloden. Og med sin erklærede anti-terror-bekæmpelse, der eksporteres til alle verdenshjørner, undergraves de demokratiske rettigheder yderligere og sættes tilmed ud af kraft.
Strategien for forebyggende krige har sat ekstra gang i udvikling af nye våbentyper - herunder atomare - og stjernekrigsprojekter. Hele menneskeheden er truet.
Som krigen mod Irak viste, er den internationale ret under heftig beskydning, ligesom FN-systemet sættes ud på et sidespor, hvis det ikke kan bruges til USA's fordel. Jungleloven og den stærkes ret har i praksis taget over i de internationale relationer.
USA-imperialismen er mere farlig end nogensinde, men der er også modgående tendenser på verdensplan.
Den milliontallige globale antikrigs-bevægelse, der udviklede sig i tiden op til overfaldet på Irak for et år siden, blev med rette kaldt verdens anden supermagt. I de senere år har den brogede antiglobaliserings-bevægelse mod nyliberalismens hærgen manifesteret sig i form af de såkaldte Sociale Forummer.
Tilmed på statsplan udvikler der sig alliancer, der forsøger at stække eller tilmed isolere USA. Det gælder med stor kraft i Latinamerika, men det gælder også i internationale forummer, hvor store tredjeverdens-lande - med skiftende held - slår sig sammen.
I Mellemøsten og Afghanistan, hvor USA har koncentreret sin vigtigste slagkraft, er modstanden hårdest. Den amerikanske strategi er her sat på en alvorlig prøve.
EU derimod er ikke og og vil aldrig - på trods af de voldsomme rivninger i forbindelse med krigen mod Irak - blive en reel modvægt til USA. Som redskab for den europæiske kapital både samarbejder og konkurrerer EU med USA.

Kommunisterne står over for store opgaver:
Der er brug for, at vi aktivt arbejder med på at bygge en bred front mod USA-imperialismens hærgen, mod militarisme og krig, for national selvbestemmelse, demokrati og sociale rettigheder.
Der er brug for at styrke det antiimperialistiske element i fredsbevægelsen.

Der er brug for en mere kontinuerlig fredsbevægelse
Der er brug for at diskutere socialismen som alternativ med de mange kræfter og bevægelser, der i disse år forener sig mod imperialismen og ønsker en udvej af moradset.
En særlig opgave består i at forbinde den anti-imperialistiske kamp med arbejdet i arbejder- og fagbevægelsen. Sammenhængen mellem at kæmpe mod imperialismen og for arbejdernes kollektive rettigheder bliver stadig mere tydelig. Udadtil: Militarisme og krig - Indadtil: Arbejdsløshed, reallønsfald, asociale forringelser og krænkelse af de demokratiske rettigheder.
Ligeledes bliver arbejderparolen om solidaritet over landegrænserne ekstra aktuel i takt med, at Østeuropas arbejderklasse og folk direkte underlægges den imperialistiske udbytning.
Samtidig støtter vi det grønlandske folks kamp, mod radaren i Thule, som er en del af stjernekrigsprojektet.