Trods statsministerens løfter om det modsatte fortsætter arbejdsløsheden med at stige. Alene i 2003 steg arbejdsløsheden med 35.000 personer, så vi nu er tæt på 190.000 arbejdsløse i Danmark. Heraf har næsten 44.000 gået arbejdsløse i mere end ni måneder
fra Klub 10, Metal Århus
Forståeligt nok har denne udvikling givet regeringen dårlige meningsmålinger.
Grebet af panik har regeringen endnu engang tænkt kortsigtet og givet ufinansierede skattelettelser for at stimulere det private forbrug. Denne gang på 11 milliarder kroner som man forventer kan skaffe 6000 arbejdspladser. Det vil sige 1,8 millioner kroner per arbejdsplads - dyrere kan det næsten ikke gøres.
Regeringen har igen fordelt skattelettelserne på en aldeles asocial måde. De der har mindst får stort set intet, hvorimod de som i forvejen har deres på det tørre, får langt den største del af de mange milliarder. Skattelettelserne vil derfor sandsynligvis ende i importbelastende luksusforbrug. Det giver selvfølgelig arbejdspladser i udlandet, men vil føre til alt for få af de hårdt tiltrængte job her i landet.
Det er ødsleri med skatteborgernes penge. Var pengene i stedet blevet brugt til uddannelse, efteruddannelse, forskning, udvikling, offentlige investeringer og anlægsarbejder samt vedligeholdelse og udbygning af infrastrukturen ville det, ud over at have givet 20000 nye arbejdspladser også samtidig på lang sigt, have styrket Danmarks konkurrenceevne mange år fremover.
I en tid hvor arbejdsløsheden stiger konstaterer vi samtidig, at den private jobformidling har spillet total fallit.
Enhver kan sige sig selv, at ud over de som er beskæftiget i de private jobformidlinger, bliver der ikke skabt en eneste arbejdsplads, fordi nogle nu har fået mulighed for at score profit på de arbejdsløse.
Det danske aftalesystem på arbejdsmarkedet kommer under alvorligt pres, hvis den nye EU-forfatning bliver vedtaget.
Udviklingen indtil nu har med al tydelighed vist, at hensigten i EU er at erstatte vores overenskomster med EU-direktiver.
Vi ønsker at bevare et aftalesystem, hvor det er arbejdsmarkedets parter der, uafhængig af skiftende politiske luner, selv aftaler vilkårene vedrørende løn- og arbejdsforhold.
Derfor er der god grund til at stemme nej til den forfatning, som formentlig kommer til afstemning i løbet af året.
Vedtaget på generalforsamling den 6. april.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278