21 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dyr skattesænkning

Dyr skattesænkning

Tirsdag, 06. april, 2004, 00:00:00

Det vil jo være mirakuløst, om der kan skabes titusindvis af job samtidig med, at store virksomheder afskediger folk

af Erling Matthiesen, Sønderborg
Skattesænkning er skattetænkning, og den midlertidige regering har, i ren desperation over at opinionen på det seneste har dømt dem ude, tænkt så det knager og sænket så det brager.
Her er det ikke daleren der ruller, nej her ruller milliarderne for åbent tæppe, og intet cirkus i verden kunne lade tæppet falde for en mere fantasifuld forestilling end den midlertidige regerings skattecirkus.
Her fejes intet ind under gulvtæppet. Nej! Manegen er fri til et forbrugerboom, der får den gode klovn til at græde og den onde til at le; for det vil jo være mirakuløst, om der kan skabes titusindvis af job samtidig med, at store virksomheder afskediger folk og endnu flere flytter til såkaldte 'billiglande'.
Indgrebet varmer som at 'tisse i bukserne', og det bliver snart hverdag igen for regeringen og alle de 'nyrige', når det går op for dem, at man ikke kan få bedre forsorg, bedre sundhedsforhold og billigere boliger ved at sænke skat og så videre drastisk. Og så er det jo også en vidunderlig vanetænkning, at de der i forvejen har mest også får mest, de der har mindre får mindre, og de der har mindst får ingenting, det er vel især kontanthjælpsmodtagere og lignende.
Det kan gerne være, at der er højt til loftet i 'Cirkus Mange-penge', men man kan sandelig også falde rigtigt hårdt ned, og det er ret skidt, når der intet sikkerhedsnet er til at afbøde det værste fald. I ovennævnte tilfælde er der vist nok intet sikkerhedsnet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. apr. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp