Ældrebyrde eller ældrestyrke? Det grå guld? De ældre skal bruges, som stemmekvæg i den kommende valgkamp, der nu er sat i gang med regeringens forårspakke.

af Claus Andersen, Århus
Hvem skal betale omkostningerne i vores fremtidige velfærdssamfund med et voksende antal ældre og færre yngre til at betale?
De ældre skal blive længere på arbejdsmarkedet. Et arbejdsmarked og samfund, der bliver mere og mere digitaliseret, med øget krav til kendskab til computere og løbende efteruddannelse. Taberne bliver dem, der ikke er i stand til konstant at lære og indhente ny viden. Ældrestyrken bliver til en ældrebyrde.
'Ældrebyrden'? Politikere på alle fløje har brugt ordet, men det blev vel allerede opfundet af den tidligere socialdemokratiske regering og taget med i forbindelse med VK-regeringens brede forlig om 'Flere i arbejde', hvor man kan læse: 'både en stigende ældrebyrde, og at den demografiske udvikling allerede på kort sigt vil indebære et fald i arbejdsstyrken (maj 2002).
Lad nu politikerne strides om ord, men fakta er en stigende 'ældrestyrke' og risiko for et informationsteknologisk A og B-hold. E-demokratiet er på vej. It skal spare det offentlige for milliarder. Men PLS Rambøll konkluderer i rapporten Den Digitale Borger 2002, at for personer over 60 år har kun to procent været i kontakt med kommunen via internettet eller e-mail.
Man skal jo vide, hvordan man bruger en hammer for at drage nytte af den og det samme gælder computeren. PLS Rambøll konkluderer, at det er tilknytningen til arbejdsmarkedet, der er afgørende om man er på internettet eller ej. I aldersgruppen 18-29 år er hele 95 procent på nettet. Blandt danskere over 60 år er tallet kun 20 procent.
Gruppen mellem 50 og 60 år udgør over halvdelen af de langtidsledige og det er uanstændige udtalelser fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA, AGENDA, 19/2), at de ældre ikke ønsker at arbejde. Det er utroværdigt, når DA baserer deres konklusion på tal vedrørende ældre, der slet ikke står til rådighed på arbejdsmarkedet.
Det grå guld er holdt op med at skinne og 'uddannelse ser ud til at være nøglen til et aktivt arbejdsliv, efter man er fyldt 60 år' (temapublikation Danmarks Statistik). Undersøgelser har vist at 35 procent af samtlige erhvervsaktive i alderen 40 til 69 år aldrig er blevet efteruddannet.
Uddannelse er Danmarks eneste råstof, men i stedet har regeringen indført stigende brugerbetaling. Vi giver alle lige muligheder, siger regeringen. Nej, vi giver ikke alle lige muligheder. Min bekymring er regeringens noget for noget-tankegang, der er noget for nogen og intet for de svageste i dagens Danmark.
Vi må ikke svigte vores ældre, erhvervsaktive, efterlønnere eller pensionister. Vi får en øget digitalisering og computeren er et nødvendigt arbejdsredskab, kommunikationsmiddel og mulighed for at være aktiv borger i Danmark, men nøgleordene er stadig værdighed, omsorg og respekt for dem, der skabte vores velfærdssamfund.