COOP gør meget for miljøet, og det er jo fint nok. SuperBrugsen reklamerer endda for, at man kan ´abonnere på en sundere livsstil´ i form af en frugtkasse, også i økologisk udgave
af Henrik Poulsen, Sønderborg
Alligevel er en del af varerne fra Israel, hvis 'livsstil' er at køre bulldozere hen over huse og dyr og mennesker i palæstinensiske flygtningelejre og byer. COOP's slagord vælter som husene i de besatte områder, 'brandet' falmer.
En henvendelse til COOP giver følgende interessante svar: 'COOP Danmarks holdning følger den officielle danske holdning, så ønsker man ikke varer fra Israel må man se på vores skilte i butikken og fravælge disse varer. Dette er ikke muligt i vores abonnementskasser, men her tilbyder vi, at man kan tage varen med til butikken og enten bytte til en anden eller få pengene tilbage.'
COOP leverer hermed endnu en begrundelse for at boykotte israelske varer, for hvem vil købe for eksempel blodappelsiner, som har været en tur i byen?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278