20 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nej fra lærlinge

Nej fra lærlinge

Fredag, 19. marts, 2004, 00:00:00

Der har længe været talt om at forbedre forholdene for lærlingene. Ikke mindst vores egne forhandlere har lagt vægt på, at nu skal lærlingelønningerne have en stigning, der kan mærkes. Så det har været med stor forventning, vi har set frem til overenskomstforhandlingerne

fra Metal Ungdom afdeling 13
Nu er resultatet kommet, vores krav om 12 kroner mere på alle satser er endt med en regulering af satserne med 4,5 procent i tre år, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på 2,68 kroner. Den eneste reelle forbedring på lærlingeområdet er en bedre sikring af lønnen for voksenlærlingene under sygdom, hvilket er glimrende, men kun får betydning for en meget lille gruppe.
Alle vores øvrige krav om forbedringer: Oprettelse af uddannelsesudvalg, beskæftigelsesgaranti, arbejdsgiverbetalt undervisningsmateriale, kost og logi på skolehjem og så videre, har ikke fundet nåde i forhandlingerne med Dansk Industri.
Denne gang kan man ikke en gang sige, at man som lærling må holde de dårlige vilkår ud, da man kan glæde sig til de forbedringer, der ligger når man en gang er udlært, hele overenskomstforslaget er en tynd kop te, derfor kan vi med god samvittighed opfordre alle medlemmer af Dansk Metal til at stemme nej til overenskomsten.
Vedtaget på generalforsamling den 9. marts.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. mar. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp