Vi er klar til en nej-kampagne og om nødvendigt en konflikt for at få vores krav indfriet

af af OK 2004 samarbejdet
340 tillidsfolk forsamlet til OK 2004-samarbejdets landsmøde for tillidsfolk udtaler:
Overenskomstforhandlingerne har stået på så længe, at det er muligt at vurdere indholdet på de fleste områder. Resultatet fra industrien smitter af på de andre områder og har givet store besværligheder.
Der er sammenbrud på slagteri- og vvs området. Forude lurer et konfliktvarsel på hele LO-området.
Det er godt, at LO er klar til at bruge fællesskabet i overenskomstkampen. Men det er for sent, at forbundene har erkendt, at der er brug for fællesskabets samlede styrke i forhandlingerne. Det skulle man have tænkt på fra starten, for forligene indfrier ikke de solidariske krav, der er rejst. De opnåede resultater er for få og for små.

De solidariske krav, der er prioriteret af mange arbejdspladser og fagforeninger mangler. Det gælder især:
- En mindsteløn på 110 kr.
- Forhøjelse af lærlingelønningerne med 12 kr.
- Forhøjelse af ferieprocenten.
- Kortere arbejdstid til skifteholdene.
Derfor opfordrer vi i OK 2004-samarbejdet til at fortsætte forberedelsen af en NEJ-kampagne, som sættes i gang, hvis det lykkes forligsmanden at fremsætte et samlet mæglingsforslag baseret på de indgåede forlig.

Det mæglingsforslag, der tegner sig, betyder at:
- om 3 år vil der stadig være alt for mange, der må arbejde for under 100 kr. i timen.
- lærlingene og ungarbejderne må kigge langt efter det løft på de 12 kr. i timen, der er forlangt. Deres løn skal løftes betydeligt, hvis de skal kunne leve af den.
- skifteholdsarbejderne skal fortsætte 3 år mere, uden at de får nedsat deres arbejdstid med en eneste time eller på anden måde kompenseres for de skæve arbejdstider.
- arbejdsgiverne får mere fleksibilitet, der betyder mere overarbejde og mere varierende arbejdstider uden at det koster arbejdsgiverne noget som helst. Det øger presset på dem, der er i arbejde. Samtidigt er det usolidarisk over for den voksende skare af arbejdsløse. Store medlemsgrupper vil endda opleve kraftig reallønsnedgang, hvis forligene vedtages.
- der ikke er en eneste krone mere i feriepenge.
- Arbejdsløse og sygdomsramte snydes endnu engang for arbejdsmarkedspension, og mange vil fortsat ikke være omfattet af løn under sygdom.
Industriforliget giver arbejdsgiverne ret til at sende folk på overarbejde efter en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse uden overarbejdsbetaling. De ekstra straffesanktioner forsøger arbejdsgiverne nu at tvinge igennem på de sidste overenskomstområder. Der er ingen som helst rimelig begrundelse for dette, da de gældende arbejdsretlige regler i forvejen er så rigeligt restriktive.

Forligene skal gælde i tre år uden, at der er skyggen af resultater, der kan retfærdiggøre en så lang overenskomst-periode.
Tværtimod kan vi om tre år stå i en situation, hvor de meget beherskede lønstigninger er blevet udhulet af inflationen. Derfor mener vi, akkurat som i 1998, at vore forhandlere ikke har lyttet nok til os.

Vi opfordrer LO til at afvise et samlet mæglingsforslag på de betingelser. I stedet må arbejdsgiverne tvinges tilbage til forhandlingsbordet. Der er råd til at indfri kravene.
Hvis den nuværende situation fører til storkonflikt, må de indgåede forlig tages af bordet og reelle forhandlinger i gang.
Hvis der kommer et mæglingsforslag, der bygger på Dansk Industris betingelser, så opfordrer vi til at stemme NEJ - ikke for konfliktens skyld, men for at gennemtvinge nye forhandlinger, hvor arbejdsgiverne må forstå, at også de har et ansvar for gennemførelsen af solidariske løsninger.
Vi er klar til en nej-kampagne og om nødvendigt en konflikt for at få vores krav indfriet.

Samtidig må vi konstatere, at den nuværende form for 'decentral' overenskomstforhandling ikke sætter solidariteten i fagbevægelsen i centrum.
Derfor er der brug for et nyt system, og vi opfordrer til, at der efterfølgende tages en bred debat i fagbevægelsen om fornyelse af overenskomstforhandlingerne.