Noget stort er på vej - alt for stort. Regeringen har udsendt et nyt forsvarsforlig. Det bliver stort og dyrt. Afslutningen på 40 års rustningskapløb er ikke nedrustning og mindre militær. Det borgerlige samfund har fastholdt en af sine kernebastioner og begrundelsen er fiks

Tidligere havde man en veldefineret fjende - østblokken. I dag er det mere kompliceret - der er nemlig ikke én fjende. Og fronten eksisterer ikke - der er mange fronter på den globale integrerede slagmark. Og for at give det hele effekt søsættes det under overskriften - totalforsvar mod terror.

19,1 milliard
Vi skal være mere aktive. Flere danske soldater skal ud på internationale operationer. 2000 skal kunne deltage i operationer flere steder på én gang. Til gengæld skal færre forsvare Danmark. Værnepligten forkortes til tre måneder, hvor rekrutterne blandt andet skal lære førstehjælp, terrorbekæmpelse og håndtering af miljøkatastrofer.
Det forventes, at der afsættes 19,1 milliarder kroner på finansloven for 2005. Det er mange penge - især hvis man tænker på, hvad de kunne bruges til. For et års militærbudget kan man få cirka 200 nye folkeskoler, med alt hvad der hører til en moderne skole. Det er noget, der kan bruges til noget.

På verdenshavet
Nu tænker regeringen også på arbejdspladser. Faktisk er den og Dansk Industri enige om, at der er brug for ubåde. De vigtigste interessenter her er Lindøværftet, Terma A/S, Mærsk Data Defense og Reson A/S. Det bliver til hundredvis af arbejdspladser i otte år.
Helt dumt er det måske ikke, hvis man vil være en global spiller. Er det måske ikke rigtigt, at 70 procent af jordens overflade er dækket verdenshavene? Med så meget vand, hvad skal man så med landtropper?
Vanviddet i regeringens politik er åbenlys. Værre bliver det, når regeringen vil udruste Viking-ubådene med langtrækkende krydsermissiler af Tomahawk-typen. Det er missiler som USA holder tæt til kroppen, men på grund af krigs-Danmarks frontaktioner i Irak får vi måske lov til at købe dem i dyre domme.
Hvad er regeringen ude på? Den vil bare deltage i et strategisk spil om at sikre verdensmarkedet som et fristed for de multinationale. Og i den verden er militær magt nødvendig for at slå døre ind og forsvare sine privilegier. Irak-krigen har givet den blod på tanden.
Fører man sig frem med de store falder der lunser af, og Fogh er lille nok til at samle dem op.