EU og Rusland er på kant med hinanden om EU«s østudvidelse. Selv om begge parter spiller med musklerne, er de to stormagter afhængige af hinanden

af Karen Sunds, økonom
EU og Rusland er på kant med hinanden om EU«s østudvidelse.
Rusland har stillet en række legitime krav om ændring af den såkaldte Partnerskabs- og Samarbejdsaftale mellem EU og Rusland, fra 1997. EU snakker bare udenom. Ikke alene ved den pludselige fokusering på Ruslands problemer med menneskerettighederne.
EU har også samtidig klart markeret, at den vil arbejde på at trække landene i Syd-Kaukasien, herunder Georgien - samt de vigtige lande Ukraine, Hviderusland og Moldovien tættere på EU. Konkret skal landene på sigt være en del af EU«s indre marked og altså åbnes for EU«s kapital og varer. Det er indholdet i EU«s 'Program for et Større EU'.

JEP-initiativ
En sådan udmelding fra EU«s side bliver i Moskva betragtet som en åben provokation, og Rusland tager da også en række modtræk.
åledes indgik Rusland, Hviderusland, Ukraine og Kasakhstan sidste efterår en aftale om etableringen af et fælles økonomisk rum, det såkaldte JEP-samarbejde. Ifølge den russiske præsident Putin skal JEP være en efterligning af EU«s indre marked. På sigt skal området - med i alt 214 millioner mennesker - også have en fælles mønt, hvis det står til Putin
EU har reageret skarpt på JEP-initiativet. Under et besøg i Ukraine kom Günther Verheugen, der er EU«s kommissær for østudvidelsen, således med en uforbeholden advarsel til Ukraine. Deltagelsen i JEP-samarbejdet må ikke på nogen måde antaste EU«s regler for det indre marked, men skal være 'fuld forenelig med de eksisterende forpligtelser og med Ukraines europæiske forhåbninger ', som Verheugen udtrykte det.

Afhængige af hinanden
er ikke tvivl om, at EU-kapitalen og den russiske kapital konkurrerer om markeder og kontrol i de vigtige lande mod sydøst.
Alligevel er der heller ikke tvivl om, at den aktuelle konflikt mellem EU og Rusland ikke for alvor vil eskalere. Dertil er de to stormagter alt for afhængig af hinanden.
Ligeså afhængig, Rusland er af EU-området som stor-aftager af den russiske olie og gas. Ligeså afhængig er EU af den selvsamme olie og gas. Eller måske endda mere. For EU kan forudse et stærkt stigende energiforbrug i fremtiden, som det kan blive svært og dyrt at få dækket.
Således anslår en opgørelse fra det internationale energiagentur, at EU«s behov for at importere olie vil stige fra 70 procent af forbruget i dag til 90 procent i 2030.

Et åbent energimarked
I virkeligheden ligger konflikten mellem EU og Rusland da også et helt andet sted: nemlig i en strid om den russiske energisektor.
EU presser på for at få mulighed for at investere i den russiske energisektor, og samtidig opnå en delvis kontrol med tilførslen af de enorme energiressourcer, der er placeret i Rusland.
Samtidig viger Rusland tilbage for at lægge hele denne vigtige energisektor åben for markedet og udenlandsk kapital.
I efteråret 2000 nedsatte EU og Rusland et fælles forum for energi-dialog. De to parter har her aftalt af koordinere deres energistrategier, det industrielle samarbejde og investeringsforhold, for at skabe et åbent kontinentalt energimarked.
Via dette forum rejser EU sit krav om mere favorable forhold for EU-kapitalen i Rusland. Det er også denne konflikt, der ligger bag striden mellem EU og Rusland om Ruslands optagelse i verdenshandelsorganisationen, WTO. En optagelse, som EU i realiteten har nedlagt veto mod i øjeblikket, for at presse Rusland maksimalt.
EU-Kommissionen siger det klart i sin seneste rapport om EU«s energistrategi for de kommende 20 år: Partnerskabet med Rusland, og investeringer i den russiske energisektor er af afgørende betydning for Unionen, for at sikre fremtidens energiforsyninger.