Når man trækker flere og flere beslutninger ned til Bruxelles, er det dem med de fleste penge der får deres krav igennem

af Hans Hansen, Folkebevægelsen mod EU i Esbjerg
'EU er en tænketank for sociale forringelser!'.
Det var en af de klare konklusioner som Hardy Hansen, tidligere formand for SiD, kom frem til forrige fredag i Esbjerg. Der deltog Hardy i et velbesøgt møde arrangeret af den lokale afdeling af Folkebevægelsen mod EU.
Hardy Hansen fortalte det veloplagte publikum om sin tid som fagforeningsmand og folketingspolitiker med fokus på sine erfaringer med EU. Og lad det være sagt med det samme han havde ikke alt for varme følelser for EU. I EU-spørgsmål havde Folketinget været en øretævernes holdeplads for Hardy, hvis skepsis på ingen måde fandt nåde blandt toppolitikerne i Socialdemokratiet.
Han var meget bekymret for EU's udvikling. Når man trækker flere og flere beslutninger ned til Bruxelles' bureaukrati og lobbyisme, så er det dem med de fleste penge der får ret og får deres krav igennem.

Hardy Hansen fortalte, at han i en årrække forsøgte at få indført tryghedsaftaler for lønmodtagerne i EU. Arbejdsgiverne skulle ikke bare kunne lukke fabrikken og flytte væk uden forpligtigelser over for de fyrede.
Men Hardy stødte panden mod en mur, ikke bare i EU men også i det danske folketing, hvor forståelsen for den 'almindelige' danskers situation lå på et meget lille sted. Måske ikke så meget af uvilje, men snarere fordi tingets medlemmer simpelthen ikke kunne sætte sig ind i den 'almindelige' danskers dagligdag.
Tinget består ikke længere af et bredt udsnit af befolkningen, men efterhånden alene af cand. polit'er og andre med højere videregående uddannelser. Og man skal ikke tro, at sammensætningen af folk i beslutningsorganerne nede i EU er anderledes, tværtimod.

EU's målsætning er størst mulig fri bevægelighed af varer, serviceydelser og arbejdskraft og det er i det lys al EU-lovgivning skal ses. Derfor skal kollektive aftaler og rettigheder fjernes, de står nemlig i vejen for den fri bevægelighed.
Derfor skal den skattefinansierede folkepension, sygesikring med videre gøres individuel, derfor skal kollektive overenskomster fjernes så der ikke er nogen 'snærende bånd' der vanskeliggør den fri bevægelighed. På den måde kommer den enkelte til at stå alene overfor for eksempel sin arbejdsgiver og aftaler selv sine løn- og arbejdsvilkår. Han kan selv spekulere med sin pension, men til gengæld har han ingen steder at gå hen hvis han kommer i klemme.
Samtidig med at EU med sin lovgivning splitter sammenholdet mellem lønmodtagerne, er EU i fuld gang med at nedbryde ejerskabet af infrastrukturen i EU-landene. Nationale løsninger betragtes nærmest som et levn fra fortiden og alt hvad der er af værdier skal hurtigst muligt kapitaliseres og gøres til genstand for spekulation.
Tag for eksempel post- og telegrafvæsen, jernbaner, el- og vandforsyning, olieudvinding med mere. Alt sammen ting som er med til at binde samfundet sammen og derfor er helt nødvendige i dagligdagen. Disse guldæg skal, koste hvad det vil, privatiseres. Hvor ligger fornuften i det? Det kan aldrig blive noget der bliver til gavn for den almindelige borger i Danmark. Husk på, at alle disse dele af samfundet er blevet finansieret over skatterne og der er ingen fornuftige begrundelser for, at de ikke også fremover kan drives fornuftigt i det offentliges regi - til alles bedste!

Hvis Danmark på et tidspunkt siger ja til en grundlov for EU, en grundlov som vil overtrumfe den danske grundlov, har danskerne for tid og evighed sagt farvel til at være herrer i eget hus. Der kan derfor ikke advares nok imod at tage et sådant skridt. Så gør derfor en aktiv indsats for at forhindre dette:
Hvis man er EU-modstander eller EU-skeptiker, er der ingen grund til at stemme som man gør til et folketingsvalg. De traditionelle EU-tilhængerpartier sørger med hård hånd for at luge enhver form for modstand ud af partierne, så hvis du vil noget med din EU-modstand, så stem på en EU-modstander til EU-parlamentsvalget den 13. juni 2004.
Og stem nej når EU-grundloven når den på et tidspunkt sættes til folkeafstemning.