Regeringen har barslet med endnu et tiltag, der betyder, at private firmaer kan trække store profitter ud af det offentlige

af Karen Sunds
For 14 dage siden offentliggjorde Fogh-regeringen en handlingsplan for de såkaldte OPP-projekter (Offentlige Private Partnerskaber). Disse indebærer, at private koncerner i fremtiden skal overtage såvel finansiering, som anlæg og drift af statslige anlægsprojekter.

Sagen burde have fremkaldt store avisoverskrifter, og et ramaskrig fra oppositionen i Folketinget. Det skete desværre ikke.
Der er tale om endnu et eksempel på, at private firmaer får lov til at trække enorme profitter ud af de offentlige kasser.
Offentlige Private Partnerskaber er nemlig meget dyrere, end hvis staten bare gennemfører anlægsarbejderne selv. Det viser erfaringer fra Storbritannien, hvor OPP-metoden er meget anvendt. Her kan de private koncerner hente helt op til 80 procent ekstra i profitter.
OPP er endnu et eksempel på, hvordan Fogh-regeringen ændrer strukturen i den offentlige sektor grundlæggende og dramatisk. Det sker ikke med de store ideologiske armbevægelser. Tværtimod. De ideologiske armbevægelser er gemt væk til efter næste folketingsvalg. Det har Fogh sørget for med nedsættelsen af den såkaldte Velfærdskommission, der meget belejligt først skal komme med sit udspil efter folketingsvalget.

Men hvis man tror, at regeringen dermed har lagt alle liberalistiske ændringer i skuffen, tager man meget fejl. Der sker dybtgående ændringer i det danske samfund i øjeblikket. Faktisk efter samme model, som er blevet brugt i New Zealand og Australien. I disse lande er der også sket stilfærdige men dramatiske ændringer i den offentlige sektor
Hele vejen rundt er det den samme rød tråd, der er i omlægningerne: Der åbnes overalt mulighed for, at private firmaer kan tjene store private profitter, mens den offentlige økonomi undergraves. OPP-modellen er kun et eksempel.
Et andet helt oplagt eksempel er den såkaldte fritvalgs-model.
Fra ældreplejen rapporterer de ansatte om, hvordan fritvalgs- ordningen på blot et år har revolutioneret hele området. Af frygt for, at de bedst stillede ældre skal skifte til private firmaer, bliver de favoriseret i hjemmehjælpen, mens de dårligst stillede og mest afhængige ældre må vente.
Næste trin i udviklingen bliver, at de bedst stillede ældre, som har mest overskud og ressourcer, vælger en privat ordning. Hvad sker der ved det?
Der sker præcis det, at den offentlige økonomi bliver undergravet. For de private firmaer skummer bogstavelig talt fløden i ældreplejen, og lader det offentlige stå tilbage med de mest plejekrævende. Samme billede er der indenfor sygehusvæsenet. Her ser vi, hvordan de private hospitaler snupper stadig flere af de operationer, som der er gode penge i. Denne udvikling fik Fogh-regeringen med et snuptag sat i gang, ved hjælp af den såkaldte Løkke-pose. Tilbage står sygehusene med de mest plejekrævende patienter, de dårlige liv, som der absolut ikke kan tjenes penge på.
Der skal ikke megen hovedregning til at se, at hele denne udvikling er med til at undergrave den offentlige økonomi. Det offentlige forbrug ude i amter og kommuner vil blive stadig mere udgiftskrævende pr. folkepensionist, og pr. patient.

Og mens de private firmaer tjener gode profitter, kan vi lytte til koret af kloge hoveder, der undrer sig over, hvorfor det offentlige ikke kan udføre opgaverne til samme takst som det private. Det private er mere effektivt end det offentlige, vil Bendtsen gentage endnu en gang
Der er brug for at få stoppet hele denne udvikling. For den ændrer samfundet grundlæggende. Den smadrer den solidaritet, som var indbygget. Den skaber et samfund, hvor social ydelse er almisse til de dårligste, og hvor de mest velstillede bliver stadig mindre indstillet på at være med til at betale.
Men netop her kniber det. Hvorfor lyder der ikke et ramaskrig fra oppositionen? Selve indholdet i den såkaldte OPP-model er jo præcist, hvad Brixtofte har eksperimenteret med i Farum.
Svaret er, at Socialdemokratiet, der skulle råbe vagt i gevær, selv er fedtet ind i tankerne om at markedsgøre den offentlige sektor.
Bladrer man igennem de budgetredgørelser og rapporter, der er lavet af Finansministeriet, mens Lykketoft var finansminister i Nyrup-regeringen, viser de, at Lykketoft allerede i starten af 90'erne anbefaler at der indføres frit valg i den offentlige sektor.
Og i et oplæg fra 2000, 'Kvalitet og effektivitet i velfærdssamfundet', gør Nyrup-regeringen sig til talsmand for de Offentlige Private Partnerskaber.
Ligesom i andre lande, med Blair i Storbritannien, og den socialdemokratiske regering i New Zealand, der startede hele markedsgørelsen af den private sektor, er der desværre ikke nogen forskel på de åbent nyliberale og de nyliberale socialdemokrater, når det kommer til forsvaret af den offentlige sektors grundlæggende principper.

Men Socialdemokratiet kan nå det endnu.
Såvel de internationale erfaringer, som de hjemlige erfaringer burde være nok til at konkludere: Markedsgørelse af den offentlige sektor er simpelthen en ubrugelig ide, og den bør skrottes.
Hvis Socialdemokratiet har mod og mandshjerte til at melde dette budskab ud, klart og tydeligt og opstille en platform, for at vende tilbage til en offentlig sektor, hvor borgernes skattekroner ikke i en jævn strøm fosser ud til private firmaers profit, ville uden tvivl være den bedst tænkelige platform for en oppositionel politik, der kunne sende Fogh Rasmussen ud i mørket i 2005.

Partnerskaber
Allerede i 1999 konkluderede Finansministeriet i sin budgetredegørelse, at Offentlige Private Partnerskaber er dyrere end de ordinære statslige anlæg. Årsagen er, at finansieringen er meget dyrere. Det offentlige har nemlig adgang til særligt billige lån, det har private virksomheder ikke.
I Storbritannien har de Offentlige Private Partnerskaber betydet, at de private koncerner har kunnet øge deres profitter med helt op til 80 procent. De høje profitter opstår, fordi koncernen efter færdiggørelse af anlægget er i stand til at omlægge alle lånene i projektet, så der bliver en meget billigere finansiering. Men da kontrakten med staten er indgået ud fra, at der ville blive tale om en meget dyr finansiering, opstår der dermed en stor gevinst.
I Storbritannien er også en række såkaldte myndighedsopgaver overtaget af det private. Det gælder opgaver som for eksempel skatteopkrævning, inkasso og økonomistyring i offentlige enheder.
I Farum Kommune har man under borgmester Peter Brixtofte eksperimenteret med at lade private overtage myndighedsopgaver. Her har man ladet private firmaer stå for forberedelsen af sager om sociale ydelser, mens selve afgørelsen i de sociale sager fortsat er blevet taget af kommunen. Metoden blev dog senere kendt ulovlig.