Der vil komme et kommunistisk enhedsparti, som blander sig i det politiske liv på alle niveauer, mener Christian Toubro

af Christian Toubro, Viby J.
Tak til Finn Hermann, DKP for hans indlæg 'Op at stå med liste K' i denne avis lørdag den 24. januar i år.
Det var på mange måder et civiliseret bidrag til diskussionen om kommunistisk enhed i den vigtige, løbende debat i dette dagblads spalter og ude omkring.
Det er frugtbart at kommunister kan diskutere stille og roligt og især fremadrettet og visionært. DKP/ML og KPiD debatterer og udvikler næsten dagligt samarbejdet.
Men i Finn Hermanns indlæg synes jeg, at der er en række løse ender. De angår Enhedslisten, som ledelsen i DKP holder så fast ved og næppe ved at skue videre udover. Listen er 'skrøbelig', som Hermann selv skriver. Videre indrømmer han, at den er præget af 'antikommunisme hist og her' og 'jeg kunne endda til nød forstår, at VS'ere, tidligere KAP'ere og SAP'ere hos nogle kommunister kalder minder frem om antisovjetisme og venstreopportunisme'.

De her af Finn Hermann nævnte fænomener findes desværre i rigt mål i listen og dens form og praksis. Han nævner listens program som et aktiv. Men dels er programmet som jeg har læst grundigt ikke særlig visionært for det socialistiske Danmark som vi vil skabe, dels efterleves de delvist gode ord ikke i listens praksis i for eksempel Folketinget, der jo er der, vi hører mest til liste Ø
Den teoretiske magt som marxismen-leninismen og den kommunistiske verdensbevægelse igennem nyere tids historie udgør, vinder ikke større genklang i listen som Finn Hermann alligevel som kommunist vil - så at sige frede - skønt han selv bruger det lidt bedagede ord venstreopportunisme - det vil sige søge de letteste veje og lidet opnå. I debatindlægget tales der også om, at kommunisterne bare venter på at det går galt for liste Ø.
Det tror jeg ikke nogen håber. Liste Ø er en del af venstrekræfterne hverken mere eller mindre og det gamle DKP's praksis i Folketinget i 70'erne var da at trække SF og VS med. Eller Socialdemokratiet, ja alle der ville gå fremad.
Men der en kulturforskel, oveni den politiske forskel der er på listens famlen. En forskel på kommunistisk kampkultur med rødder i arbejderklassen, som er samfundsudviklingens dynamo og så liste Ø's mellemlagsmåde at køre tingene på. Tro mig på mit ord - jeg har troskyldigt været med i listen siden dens start.

Jeg tro ikke nogen kommunist ønsker listen derhen hvor det økologiske peber gror, men blot erkender, at vi har nået til vejs ende efter 16 temmelige ufrugtbare år. Der er grøde i luften - der er optimisme og der vil komme et større eller mindre kommunistisk enhedsparti, der blander sig i det politiske liv på alle niveauer akkurat som fra 1919 til 1986, hvor vi blev opfusioneret.
Der er kommunistiske partier overalt på kloden og Danmark skal ikke være nogen undtagelse fra denne gyldne regel i klassekampen.
Vi har i såvel Århus Amtsråd som Århus Byråd slette erfaringer med de rød-grønne, der ikke magter den parlamentariske veksel virkning mellem arbejdet som folkevalgte og det der - nok så vigtigt sker ude omkring. Listens valgte bliver nemt som fritsvævende atomer, der enten lader sig rive med af fiks-fakserier eller kører gold protest. Den livgivende aktivitet, der med de rette repræsentanter ville kunne føres ind og frem i de folkevalgte forsamlinger sådan som det praktiseres af kommunister verden over og også i Danmarkshistorien.
Vi har netop haft kæmpedemonstration ovre hos os mod et usselt nedskærings - budgetforlig (V-K-DF-RV og til dels S og SF). Men her var liste Ø underligt usynlig. Lidt løbesedler på pænt papir og med megen tekst - et sygemeldt byrådsmedlem - det kan jo ske - men sådan lidt tyndt.

Derimod var der gang i demonstranterne - måske 15.000 - fra arbejdspladserne - forældre med børn - ældre og andet godtfolk, og kommunister der blev taget godt imod.
Vi har nemlig beskæmmende nok venstreborgmester i vores dejlige by og hun skal væk før hele idyllen bliver spoleret.
Og den enhed mod højre tror jeg ikke listen formår at gøre meget ved - der skal nemlig liste K op at stå som Hermann skriver.
Lenin sagde rigtigt, at kommunistisk enhed er forudsætningen for arbejderklassens enhed, der igen er forudsætningen for folkets enhed. Og som kommunist vil man vel land og folk det godt.