31 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vidensklassesamfundet

Vidensklassesamfundet

Lørdag, 31. januar, 2004, 00:00:00

Aldrig har der været talt så meget om viden. Vi lever i et `globalt videnssamfund`. Det er også sandt, at der foregår en eksplosion i viden på en masse felter. Det er fint og godt. Det er en fremadskridende proces af udvikling af produktivkræfter og viden om samfundet

Imidlertid tager udviklingen af viden i høj grad kurs efter det samfund som den udvikles i. I et borgerligt samfund betyder det, at viden forbeholdes eliten og at den udvikles og bruges på privatejendommens grundlag. I den seneste tid har vi i flere EU-lande set, hvordan denne tendens er blevet skærpet.
I Storbritannien havde kampen om aristokratisering af viden nær kostet Tony Blair hans politiske liv. Det var forslaget om en årlig afgift på 33.000 kroner for at gå på universitetet.

Snæver viden for eliten
Selvom der er programsat støttemuligheder for fattige studerende vil forslaget vil øge klassedelingen i det britiske uddannelsessystem. Blair-regeringens forslag er usolidarisk og et klart bevis på de moderne socialdemokratiers kurs.
Det samme sker i Tyskland, hvor Schröder har opfordret undervisningsminister Buhlman til at foreslå en rangering af universiteterne for at stimulere dannelsen af eliteuniversiteter. Fire til seks universiteter skal udpeges af en international ekspertgruppe. Forslaget kan nemt ende med, at der også bliver brugerbetaling.
Der er ikke noget i vejen for at der kommer fyrtårne i universitetsverdenen. Det afgørende problem er den måde hvorpå socialdemokrater og venstrefolk som Schröder, Blair og Fogh udmønter samfundets behov for viden. Deres optik er snæver og resulterer i tilsvarende snævre satsningsområder som for eksempel bio- og nanoteknologi.
Det er fint med forskning i disse teknologier, der har en stor fremtid for sig. Problemet er imidlertid at de indgår i en strategi for en forskning, der bevidst skal understøtte multinationale investeringer og lokale virksomheder. En anden tilgang er den internationale arbejdsdeling der går ud på, at håndens arbejde udføres i de ydre og fattige regioner, mens hovedets arbejde udføres i de rige centre.

Dyb viden for de mange
Hvad kendetegner et videnssamfund set i et bredere og progressivt perspektiv?
Grundlæggende set er det nødvendigt, at se viden som et samfundsmæssigt produkt. Det betyder at viden, som er integreret i samfundets udvikling, findes over alt i samfundet, som universiteter og forskningsfyrtårne selvfølgelig er en del af.
Det er en borgerlig fordom og magtposition, at viden kun er knyttet til en intellektuel elite og at det alene er erhvervslivet, som ved hvad der er brug for. Viden udvikles i alle klasser og lag i samfundet. Denne viden bliver dog ikke accepteret som brugbar.
Fra et borgerligt magtperspektiv accepteres ikke andet syn på samfundet end at det er de herskende der bestemmer, hvad der er værd at vide. At der er 800.000 på overførselsindkomst i Danmark, at over 50.000 dræbes i EU-trafikken årligt, at der er 190.000.000 registrerede arbejdsløse i verden regnes ikke for en indsigt, som nødvendigvis må fører til handling.
Derfor er videnskampen også af stor politisk betydning. Det handler om alt fra uddannelse og forskning til demokratisk brug af den samfundsmæssige viden. Det handler om ret til og brug af viden. Det bliver ekempelvis mere og mere åbenlyst, at privatejendomsretten til viden er i modsætning til udvikling og brug af videnskabelige resultater.
SARS-epidemien viste for eksempel, at fri udveksling af viden blandt forskere hurtigt førte til resultater. Blindspor blev lukket og nye veje fundet, fordi der var mange hjerner i gang i et netværk. Det er helt i modsætning til medicinalindustriens forskning, hvor blindspor hos konkurrenten er det bedste der kan ske. Også på IT-området er privatejendomsretten åbenlyst en bremse for kreativ brug af teknologien. Eksemplernes række er uendelig.
Blokeringen af vidensdistribution og -brug er i stigende grad en udbytning og undertrykkelsesmekanisme.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. jan. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp