Jeg ryger ikke - jeg drikker ganske lidt - er årgang 1930 og alligevel finder jeg forbudssystemet ubrugeligt. Et forbud har altid virket modsat. Næst efter oprustning er der størst fortjeneste på narkotika. Derfor skal det udleveres på baggrund af en eller anden slags kontrol.
af Peter Henning, Helsingør
I det småborgerlige Schweiz gennemfører man en kontrolleret udlevering af kokain - med gode resultater. Tænk hvordan USA misbruger narko i sin infiltrering i Sydamerika. Vi skal have kontrol med narkoen - den skal være ren og ikke misbruges af diverse pushere.
I øvrigt vil jeg foreslå 0 promille spiritus ved kørsel - ligesom det var i de såkaldte kommunistiske lande. I DDR fandt jeg følgende:
En drak - han døde
en drak ikke - han døde også
men de døde ikke samtidig
for den der ikke drak - døde først
fordi den der drak - kørte ham over.
Vi må hjælpe dem der ikke kan kontrollere ders forbrug - før en bilkørsel. Ikke noget med at - 'jeg kan vist klare et glas til'. Alkohol er et større problem end narko - omkring en tredjedel af alle færdselsulykker skyldes spiritus.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278