Den kun 14 måneder gamle pige Colin Bueno døde den 14. januar af et slangebid på grund af manglende penge til indkøb af serum (modgift).

af Dick Emanuelsson
Den kun 14 måneder gamle pige Colin Bueno døde den 14. januar af et slangebid på grund af manglende penge til indkøb af serum (modgift).
Samtidig opkøbte Colombias nationalbank dollar til en værdi af 200 millioner dollar for at stoppe den grønne seddels fald og fremme colombianske eksportindustri. 20.000 statsansatte skal fyres og denne besparelse går til at finansiere krigen.
Fra lørdag den 10. januar til den 14. januar har colombianerne kunnet følge det dramatiske udvikling for det lille barn, som den 10. januar blev bidt af en giftig koralslange, en slange der er meget almindelig i Colombia.
Lægerne på sygehuset Hospital Federico Lleras Acosta i byen Ibague, 30 kilometer nordøst for hovedstaden Bogota, konstaterede, at sygehusets to - tre ampuller med serum hverken slog til eller virkede.
Takket være massemediernes bevågenhed donerede en serumekspert i byen Cartagena seks ampuller, som hun sendte til Ibague. Men serummet kom frem for sent og om morgenen den 14. januar døde den lille Colin af åndedrætsproblemer.

Personale besætter ministerium
Dødsfaldet illustrerer samtidig, hvordan den colombianske regering prioriterer sine udgifter.
Hvordan er det muligt, spørger colombianeren, at et stort sygehus i et amt med mange koralslanger ikke har penge til at købe modgift? I samme by er 25,6 procent arbejdsløse, og krisen er omfattende?
Men begivenheden er ikke på nogen måde enestående.
I Colombia lukker staten stadigt flere almindelige sygehuse på trods af, at befolkningen er mere syge end nogensinde. Krisen omfatter 65 procent af befolkningen, som betragtes som fattige.
Sygehuspersonalet besatte i slutningen af november arbejds- og sundhedsministeriet i Bogota i omkring en uge med krav om at stoppe 'slagtningen af det colombianske sundhedsvæsen'.
Men sundhedsministeren trak blot på skulderen, tog sin mappe og satte sig til at arbejde i et andet ministerium.
Efter en uges besættelse ankom det 'Sorte terrorpoliti i Bogota' og kastede bogstavelig talt sygeplejerskerne og lægerne ud af ministeriet. Men krisen fortsætter.

Nye bataljoner til krigen
Dagen inden lille Colin afgik ved døden, vekslede Colombias nationalbank pesos for 200 millioner dollar for at stoppe dollarens fald, som ellers ville have givet den colombianske eksportindustri problemer. Altså, den økonomiske elites gevinster går forud for Colins liv.
For en revalueret stærk peso giver colombianerne mulighed for at købe serum og andre importerede varer til en billigere pris. Men den prioritering huer ikke finansministeriet.
Samme dag indviede landets marinechef en ny bataljon med 2500 såkaldte 'marin-bønder', Campesinos Marinos i Narino-amtet ved grænsen til Ecuador - et amt, hvor der også findes koralslanger.
I år vil yderligere 15.000 arbejdsløse bønder blive indlemmet i præsident Alvaro Uribes bondemilits, en måde hvorpå en ludfattig civilbefolkning bliver inddraget i borgerkrigen.
Præsidenten har også adviseret, at han vil oprette yderligere tre nye antiguerilla-bataljoner ved siden af de seks, der blev oprettet i løbet af 2003.
Hans mål er, at hver eneste by i landet - cirka 1080 - skal have et politi og en militær bataljon, hvor guerillaen har smidt de tidligere ud.
Dette koster enorme summer, men nye krigsskatter, moms samt en skatteomlægning, som flår colombianerne for deres sidste håndører, det er, hvad der står for døren i 2004.
Men serum til lille Colin fandtes der ikke.

USA kan lide Uribe
I samme uge fik Colombia besøg fra USA af tre medlemmer af den amerikanske kongres.
De tre var henrykte over at træffe Alvaro Uribe i to timer i den solrige turistby Cartagena. Efter besøget i Cartagena rejste de til Santa, hvor de besøgte en af de amerikanske investeringer i Colombia - en militærbase.
Der var ingen planlagte besøg i de lejre, hvor tusinder af de tre millioner interne flygtninge lever på en madras.
De mødte heller ikke de mordtruede fagforeningsledere eller andre ofre, for det fagbevægelsen kalder 'den statslige terrorisme' i Colombia.
Men de ønskede præsident Uribe og forsikrede ham om, at de var imponerede over hans besættelse af at nå en 'militær løsning'.
De sagde, at de i Senatet ville arbejde for, at Colombia får mere i tilskud til sin krig mod guerillaen efter 2005, når Plan Colombia formelt skal ophøre.
I samme skæbnesvangre uge meddelte USA, at det vil udbetale 500 millioner dollar til Colombia for budgetåret 2004 og til Plan Colombia.

Statsansattes lønninger går til krigen
Samme dag oplyste en talskvinde for landets budgetministerium, at yderligere 20.000 ansatte i staten skal fyres i 2004. I løbet af 2003 er mere end 50.000 statsansatte blevet fyret. Staten sparer nu 400.000 millioner pesos - cirka 140 millioner dollar.
Ingen har bekymret sig om, hvordan disse 20.000 mennesker, som med deres familier når op på 100.000 colombianere, skal overleve i et land, hvor der ikke findes a-kasser eller social tryghed.
De 140 millioner dollar skal dog overføres - ikke til at købe billig slangeserum, som redder babyer, der tror, at koralslangen er et stykke legetøj, mod at dø af fremtidige slangebid. De skal anvendes i præsident Uribes 'Demokratiske Sikkerhedspolitik', hvilket vil sige til den fortsatte borgerkrig.
Det er kontrasternes verden.

Plan Colombia
Plan Colombia blev til under præsident Bill Clinton i slutningen af 1999, angiveligt fordi USA's interesser var truet - først og fremmest af fremgangen for Colombias største befrielsesbvevægelse FARC. Colombia var dengang USA's femte største eksportmarked i Latinamerika. Officielt havde planen til formål at fremme økonomisk, social og demokratisk udvikling samt bekæmpe produktion og eksport af narkotika.
Desuden skulle planen - i hvert fald officielt - støtte en fredsproces mellem befrielsesbevægelserne og regeringen. I 1999 afsatte Clinton-regeringen 7,5 milliarder dollar svarende til 45 milliarder danske kroner med dollarens nuværende værdi.
Hovedbestanddelen i Plan Colombia har imidlertid været militær oprustning. Våben, helokoptere og andet militær udrustning flød til Colombia sammen med amerikanske militærrådgivere og efterretningsagenter.
Argumentet for den omfattende oprustning var bekæmpelse af narkotika, reelt stod kampen imod befrielsesbevægelserne forrest, og selvom Clinton forbød at anvende de nye våben, fly og helikoptere i borgerkrigen. Da George Bush trådte til, blev forbuddet lempet.
Planen har desuden givet USA nye militærbaser både i Colombia samt i nabolandene Ecuador og Peru.