Der er ingen grund til at begræde sammenbruddet i forhandlingerne i december om den næste traktat

af Pernille Frahm, 49 år, uddannet lærer, medlem af EU-parlamentet for SF.

Mange er blevet hængt ud som skyldige, og guderne skal vide, at jeg deler kritikken af Berlusconi som forhandlingsleder - og i det hele taget!
Derimod er kritikken af Polen helt urimelig. For i kampagnen op til den polske folkeafstemning om medlemsskab af EU har det været et vigtigt argument for ja-siden, at Polen var blevet særdeles godt behandlet i Nice. At Polen på det grundlag nu endelig kunne opfatte sig selv som en europæisk stormagt på lige fod med for eksempel Spanien.
Derfor er det naturligvis helt uacceptabelt for enhver polsk politisk leder, at skulle vinke farvel til et af de argumenter, der kunne få vælgerne til at sige ja, allerede inden medlemsskabet er blevet en realitet!
Det ville have svaret til, at Danmark i 1972 var blevet bedt om at afgive veto-retten og sommerhusreglen! Det bliver vi sandsynligvis gradvist presset til alligevel, men salamitaktikken er mere acceptabel for vælgerne end dette åbenlyse brud på aftaler, som polakkerne oplevede i Bruxelles. Så der skal lyde stor tak til Polen.

EU i flere rum
For sammenbruddet giver en chance for at tænke om igen. Nu skal der lægges pres på Folketingets partier, så de kommer frem med klare krav til den næste traktat!
For mig at se, vil det vigtigste krav være mere fleksibilitet i samarbejdet efter udvidelsen. Udvidelsen til 25 lande betyder store forskelligheder, og for at få samarbejdet til at fungere på de felter, hvor vi skal samarbejde, er det nødvendigt at give plads til forskellighed der, hvor det ikke giver problemer.
Et Europa i flere rum er mere aktuelt end nogensinde. Et europæisk samarbejde, hvor de der vil deltage i det indre marked også må forpligtes på fælles minimumsregler om miljø, arbejdstageres rettigheder, forbrugerbeskyttelse og virksomhedsbeskatning, men hvor alle ideer om fælles hær, fælles økonomisk politik, fælles statsborgerskab, fælles strafferet og fælles forfatning smides i papirkurven.

Vælgerne bestemmer
Derudover skal EU's institutioner åbnes, så borgerne får mulighed for at blive deltagere i den politiske proces og ikke bare tilskuere, som tilfældet er alt for ofte i dag. Som udviklingen er i dag, opgiver flere og flere at få indflydelse på udviklingen - især i EU! Dette kan aflæses direkte i valgdeltagelsen til Europa Parlamentet, som år efter år falder, og var under de 50 procent i hele EU sidst - trods flere landes lov om pligt til at stemme!
Den udvikling er efter min opfattelse farligere end den såkaldte terrrortrussel. Mennesker, der ikke kan komme til orde gennem demokratiske midler, vælger i stedet desperate metoder, som kan få ethvert demokratisk samfund til at gå i opløsning. Enhver lovgivning skal have grobund i den befolkning, den skal gælde for, ellers vil loven ikke kunne håndhæves, og hele ideen i vores samfundsmodeller bryder sammen.
Det er vist ingen hemmelighed, at der er forskellige linjer i SF omkring EU. Også når det drejer sig om kandidater til Europa Parlamentet. Men det bliver vælgerne, der bestemmer, hvilken linje, der skal arbejdes efter i Europa Parlamentet de næste fem år. For SF opstiller sideordnet, og den kandidat, der får flest stemmer bliver valgt!
Jeg vil opfordre alle til at stille krav til den danske regering om den næste EU-traktat og til at stille spørgsmål til kandidaterne til næste parlamentsvalg.