18 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Halvér taksterne

Halvér taksterne

Torsdag, 15. januar, 2004, 00:00:00

Om få dage kommer det til at koste 17 kroner at købe en busbillet i København. For 20 år siden kostede en busbillet til sammenligning syv kroner

fra DKP/ML København
Også alle klippekort og periodekort får et ordentligt prishak opad, så det gennemsnitligt bliver 12 procent dyrere at benytte busser, S-tog og metro.
Samtidig skæres hver tiende bus væk frem til år 2006.
Med prisstigningerne går trafikpolitikerne endnu engang den helt forkerte vej. Den kollektive trafik, som flertallet af københavnere er helt afhængige af, sættes mere og mere ud på et sidespor. Byen fyldes med biler, og det bliver vanskeligere og vanskeligere at komme frem. Flere og flere biler betyder også ringere miljø.
Stigningerne skyldes, at regeringen har fjernet et statsligt tilskud til bus- og togbilletter. Men heller ikke politikerne i hovedstadsområdet kan sige sig fri fra et ansvar. De kunne have valgt anderledes, da beslutningerne blev taget i HUR Trafik.
Hovedstadens trafikpolitikere er ikke kun på kollisionskurs med brugerne af den kollektive trafik, men også med almindelig samfundsøkonomisk fornuft:
Al erfaring viser, at jo dyrere tog- og busbilletterne er, jo flere tvinges til at flygte fra den kollektive trafik. Stiger priserne med ti procent, falder tre til fire procent af passagererne fra.
Takstnedsættelser derimod giver flere passagerer. Uvildige trafikforskere peger på, at det tilmed kunne betale sig på længere sigt, hvis det gøres gratis at køre i bus.
DKP/ML-København mener, at der er brug for et trafikpolitisk sporskifte. Vi kræver derfor:
* Halvering af taksterne som første skridt i retning af at gøre den kollektive trafik gratis!
* Udbygning ikke afvikling af rutenettet!
Vedtaget på bykonference den 7. januar.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. jan. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp