18 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Styrk EU-modstanden

Styrk EU-modstanden

Torsdag, 15. januar, 2004, 00:00:00

I december brød forhandlingerne om en forfatning for EU, en egentlig EU-grundlov, sammen

fra DKP/ML København
Det skete på grund af spørgsmålet om fordeling af magt mellem store og små lande - og ikke fordi der var uenighed blandt EU-landenes ledere om at omdanne EU til en egentlig supermagt og superstat.
Aktuelt er der uenighed i Unionen. På den ene side står de lande der vil samle stumperne op og færdiggøre forfatningen hurtigst muligt. På den anden side står de lande der ønsker et EU i flere hastigheder, altså et EU hvor de mest integrationsivrige kan gå forrest og selv sætte dagsordenen for Unionens fremtid.
I dette øjeblik er det ikke til at sige, hvilken fløj der vinder slaget. Men vi ved, at de har det til fælles, at de vil mere union, mere centralisering af magt og øget fokus på den militære opbygning.
Fra vores side må svaret derfor under alle omstændigheder være at styrke den folkelige unionsmodstand.
Derfor vil DKP/ML-København arbejde for:
* at styrke unionsmodstanden, så alle kræfter der ikke ønsker en EU-stat og et militariseret EU samles.
* at styrke Folkebevægelsen mod EU og Folkebevægelsens Ungdom.
* at gøre kampagnen for liste N slagkraftig, så Folkebevægelsen mod EU styrkes ved EU-parlamentsvalget 13. juni.
Vedtaget på bykonference den 7. januar.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. jan. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp