Nu må det da snart høre op med den galskab, der bliver lagt for dagen. Her tænkes på angrebene fra den danske presse, der bliver ikke skrevet eller talt om andet end, at der ikke bliver gjort rent på Danish Crown
af Per Andersen, Horsens
Når jeg som medarbejde gennem 20 år har set hvad der forgår af rengøring, så er det jeg læser og hører ikke sandt, men en stor gang løgn og latin.
Vi skal hver dag, lægge øre til noget der ikke passer fra pressen. Men der er cirka 20.000 arbejdere indenfor slagteribranchen, ville de ikke for længst have gjort opmærksom på dette, hvis der var noget om det pressen skriver? Det ville have rygtedes over hele det danske land, hvis det var sandt.
Fakta er, at der tit og ofte kommer veterinær-besøg både fra ind og udland. Realiteten er, hvis de finder noget som ikke må være der, så er det slut med eksporten til det land eller virksomhed.
Kontrolbesøgene er ekstremt hårde, veterinærerne tåler ikke det mindste. Er der for eksempel kondensvand, så bliver det noteret, og det må så rettes straks.
Vi har også statskontrol, der går rundt hver dag og ser om forholdene er i orden.
Vi arbejdere er afhængige af at denne hygiejne er i orden, og det er den i de fleste tilfælde, hvis ikke så bliver det rettet omgående, vi er selv med til at holde i orden. Men det her er ikke kun Danish Crowns skyld men i højeste grad rengøringsselskabets skyld.
Er det nu ikke på tide, at Ekstra Bladet udleverer denne videofilm til Danish Crown, så de kan se hvor det er det er galt, og hvornår det er sket. Men nej bladet vil ikke, de skal beskytte deres kilde.
Sådan noget vrøvl, Hvis man stikker snotten frem så giver det en gang imellem en blodtud.
Men er det ikke typisk Ekstra Bladet, de har kun spurgt folk som ikke længere er på slagteriet, af den ene eller den anden grund.
Nogle vil nok påstå, at de ellers nok var blevet fyret, men sådan er det ikke.
Det er helt klart, at på Danish Crown skal tingene være i orden, eller mister vi vores arbejde, så derfor siger vi tingene lige ud og højlydt, når vi ikke er tilfredse med forholdene, det er ikke en ret men en pligt.
Vi lever ikke i 1925 men i 2004, så Ekstra Bladet tier ikke, men vrøvler. I dette tilfælde.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278