Da det franske samfund i 1789 brød sammen i revolution, blev der sammenkaldt en nationalforsamling, som fandt, at årsagen til landenes ulykker var udvidenhed om, forglemmelse af og foragt for menneskerettighederne
af Jens Christian Stausholm Christensen, Esbjerg
Det må være en menneskeret at kunne finde arbejde og ernære sig og sine, men der bliver flere og flere ledige. Og det er i en tid, hvor mulighederne for at etablere sig som selvstændig bliver stadig mindre. De mange husmandsbrug er forsvundet. Det samme med de mange små næringsdrivende i byerhvervene (købmænd, håndværkere og så videre).
Det er derfor en alvorlig sag, at der den 1. januar 2002 var 101.000 ledige i aldersgruppen 20-34 år henholdsvis på dagpenge, aktivering, orlov og kontanthjælp (kilde Arbejdsstyrkestatistik). Og med de mange fyringer, der har været siden, så kan det næppe være overdrevet nu at regne med 110.000 personer.
Hvor mange samfundstabere risikerer vi mon at få? Og hvorfor al snak om, at de ældre skal blive længere på arbejdsmarkedet, så længe mange unge og yngre ikke er i arbejde?
Og al den snak om at afskaffe efterlønnen er da udenfor al fornuft, for uden efterløn ville de samme have været på dagpenge eller eventuel førtidspension. Det kan oplyse, at af folk på førtidspension (fra 60 - 66 år) er der i dag cirka 90.000, der ikke kan medregnes til arbejdsstyrken.
Efterløn udgør 91 procent af dagpenge. Og uden efterløn ville statens udgifter være 2,5 milliarder kroner større i 2002, og set over alle år siden 1979 med cirka 30 milliarder kroner. Og hvem kan dog være så naiv at tro, at arbejdsgiverne uden efterløn ville have efterspurgt mere arbejdskraft? For ikke så længe siden blev det oplyst, at antallet af robotter, der erstatter menneskelig arbejdskraft de sidste par år, var blevet øget med 25 procent. Der er derfor ingen fare for mangel på arbejdskraft
Det må også være en menneskeret for syge og ældre medborgere at have ordentlige forhold. Hvad så med ventelisterne på sygehuse, plejehjem med videre? Og hvad med den ringe og utilstrækkelige hjemmehjælp der tilbydes vore ældre medborgere? Jeg synes, at det er sølle i et rigt samfund.
Vi har stadige økonomiske problemer for stat, amt og kommuner, selvom vi betaler meget store skatter. Og så er vi et af verdens rigeste lande. Skulle vi ikke skamme os over en dårlig ført politik gennem de senere år, hvor der også er blevet mere og mere med brugerbetaling, der virker asocialt.
Men der er politiere, der synes mere optaget af at diskutere tørklæder og andre beklædningsgenstande end grundlæggende skader i dansk økonomisk politik med henblik på at få løst disse problemer. Der er vist ikke meget forståelse for, hvordan disse problemer løses af disse kære politikere på 'tinge'. De mangler åbenbart både indsigt og visioner. Vælg nogle andre!
Man skal vi forbyde religiøse symboler af kristen, jødisk eller muslimsk art? Tillad dog alle religiøse og filosofiske symboler i tiden fremover - også i offentlige rum. Og opdrag så ungerne (og andre med) til medmenneskelighed, respekt og frisind over for andres tro, meninger og holdninger. Det bør dog være en menneskeret at kunne bære et kors og så videre i Grundtvigs fædreland også i tiden fremover.
Jens Christian Stausholm Christensen er medlem af Grønne Demokrater og amtsformand for Demokratisk Fornyelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278