Polen er i centrum under de afsluttende forhandlinger om den nye forfatningstraktat på topmødet i Bruxelles i denne weekend

af Bent Hindrup Andersen, medlem af EU-parlamentet for JuniBevægelsen
Sidste lørdag deltog jeg i det polske parti PBL's (Polskiego Bloku Ludowego) kongres, og selvom det er et lille parti, er jeg ikke i tvivl om, at det lige netop i forholdet til EU tegner hovedtendensen i Polen, og det er, at de føler sig grundigt snydt af EU.
I Nice-traktaten, som dannede grundlag for deres beslutning om optagelse i EU, blev de tildelt en stemmevægt, der indebar, at de sammen med andre lande som for eksempel Spanien kunne sikre, at der i EU's budgetter fremover ville blive taget hensyn til den ulige udvikling i EU. Efterfølgende på topmødet i København indgik Polen nogle økonomiske aftaler, som ikke var tilfredsstillende for dem, men som de accepterede i lyset af, at de fik en politisk magt i Nice-traktaten, der gjorde, at de kunne få varetaget deres interesser fremover.
Dertil kommer, at Polen har en meget stor arbejdsløshed cirka 20,5 procent i gennemsnit, og i de nord-vestlige områder er een ud af fire arbejdsløse. Kapital fra de gamle EU-lande køber industri op, og lukker den og eksporterer i stedet varer til det polske marked. Udover at det er en utrolig kortsigtet politik, er det også et skridt, der fremmer modstanden mod EU i Polen.
Når det drejer sig om landbruget, så bliver polakkerne også jordopkøbt i deres eget land, hvor jorden koster en tiendedel af, hvad jorden koster i for eksempel Holland. Selvom Polen kan øge landbrugsstøtten fra 25 procent til maksimalt 45 procent ved at anvende en del af miljøreguleringsmidlerne, så vil det aldrig blive realiseret af den simple grund, at Polen i sit budget ikke har midler til den medfinansiering, der skal til for, at EU-støtten udløses.
Generelt er det en unfair tiltrædelsesaftale EU har lavet med de østeuropæiske lande, og når man så bagefter fjerner forudsætningerne det vil sige Polens stemmevægt, så er det forståeligt, at Polen føler sig snydt.