De europæiske SF- og Enhedsliste-lignende partier er imod EU-forfatningen - SF står ret alene med sine synspunkter

af Rune Lund
I den danske debat fremføres det ofte, at hvis man er venstreorienteret og EU-kritiker eller EU-modstander, så er man håbløst ude af trit med resten af den europæiske venstrefløj. Men sandheden er dog en helt anden.
DKP/ML's og KPiD's søsterpartier har - så vidt jeg ved - altid været EU-modstandere. Mere broget har billedet derimod været for den del af den europæiske venstrefløj, der består af SF- og Enhedsliste-lignende partier. I forhold til udkastet til EU-forfatning, der i denne weekend skal diskuteres på EU-topmødet i Bruxelles, er utilfredsheden blandt disse sidstnævnte partier dog virkelig til at tage og føle på.
Det er på ingen måde nogen overdrivelse at sige, at de europæiske SF- og Enhedsliste-lignende partier er imod EU-forfatningen. EU-forfatningen er nemlig på ingen måde nogen lækkerbisken for denne del af den europæiske venstrefløj, med mindre den endelige forfatning kommer til at se væsentlig anderledes ud end det udkast, der i øjeblikket ligger på bordet.
Dette betyder ikke, at alle partier uden undtagelse vil ende med at anbefale et nej - men det betyder, at størstedelen af de SF- og Enhedsliste-lignende partier har besluttet sig for et nej eller hælder kraftigt mod et nej, samt at en hel del er meget kritiske i forhold til det udkast til EU-forfatning, der ligger på bordet.

I den forbindelse skal man være klar over, at EU-modstanden i resten af EU og Europa ikke nødvendigvis har den samme karakter som i de skandinaviske lande. Dette er i høj grad et udtryk for, at der er forskellige nationale udgangspunkter for kampen mod det nyliberale og udemokratiske EU. Der er ikke desto mindre i dag tale om en grundlæggende kritik af EU's traktatfæstede indre marked, EU's generelle nyliberalistiske politik - samt ikke mindst det kolossale demokratiske underskud i EU.
I Portugal anbefaler det største venstrefløjsparti, Portugals Kommunistiske Parti (PCP), at stemme nej til EU-forfatningen, når den skal til afstemning i Portugal, hvilket bliver den 13. juni samtidig med EU-parlamentsvalget. Venstreblokken, som er et samlingsparti som Enhedslisten, ligeledes anbefaler et nej til EU-forfatningen.
Kommunistpartiets argumentation bygger på en klokkeklar socialistisk EU-modstand. Venstreblokken er tilhængere af det, partiet kalder en 'forfatning', men indholdet i denne 'forfatning' er et mellemstatsligt samarbejde, hvor hvert land har en stemme og hvor der er vetoret. Man kan undre sig over sprogbruget, men i forhold til det konkrete indhold, er der ingen slinger i valsen.
I Spanien har Izquirda Unida (IU), der er det eneste store parti til venstre for socialdemokraterne, endnu ikke taget stilling til EU-forfatningen, men vil gøre det på sin kongres den 19.-21. december. IU har forskellige fraktioner, hvoraf i hvert fald to af disse allerede har besluttet sig for et nej til EU-forfatningen, hvis ikke udkastet ændres radikalt. Spanien skal med stor sandsynlighed have en folkeafstemning om EU-forfatningen.

I Italien er Partito della Rifindazione Comunista (PRC), det største parti på den italienske venstrefløj, tilhængere af en 'helt anden forfatning' ud fra en argumentation, der lægger tæt på den portugisiske Venstrebloks holdninger.
Partito dei Comunisti Italiani (PdCI), som er mindre end og som ligger noget til højre for PRC, er føderalister. Derfor er PdCI også utilfredse med den kommende EU-forfatning, fordi den efter deres overbevisning udbygger en kapitalistisk og bureaukratisk union i stedet for at lave et EU med et tokammersystem på et socialistisk grundlag. PdCI er i øjeblikket splittet i forhold til udkastet til EU-forfatningen. Nogle mener, at det trods alt er et skridt i den rigtige retning, mens andre mener det stik modsatte. Tendensen går nok mod et lunkent ja til en kommende EU-forfatning.
I Grækenland er det store Grækenlands Kommunistiske Parti (KKE) fuldstændig imod den kommende EU-forfatning. Det samme kan på mange måder siges om det andet venstrefløjsparti i Grækenland, Synaspismos, med mindre udkastet til EU-forfatningen ændres radikalt. Alene militariseringen af EU med den kommende EU-forfatning er i sig selv nok for Synaspismos til at stemme nej, da Synaspismos er et meget markant anti-militaristisk parti. Desværre er det kun en hypotetisk mulighed, at der bliver folkeafstemning om EU-forfatningen i Grækenland.
I Frankrig vil kommunistpartiet (PCF) ligeledes stemme nej til EU-forfatningen, hvis ikke der sker noget radikalt i forhold til udkastet til EU-forfatningen. Det samme gælder for Ligue Communiste Révolutionnaire (LCR) . PCF og LCR er - udover den generelle kritik af EU som nyliberalitisk, bureaukratisk og udemokratisk - også meget bekymret over militariseringen af EU. Der er i øjeblikket et stærkt pres for at få en folkeafstemning om EU-forfatningen i Frankrig.

Som ovenstående viser, ligger Den sydeuropæiske venstrefløj derfor langt hen ad vejen på linje med Enhedslistens socialistiske EU-modstand i forhold til EU-forfatningen. Den eneste reelle forskel ligger i forhold til det generelle taktiske spørgsmål om, hvorvidt en udmeldelse af EU kan være et skridt på vejen til et socialistisk og demokratisk internationalt samarbejde i Europa. På grund af den særlige situation i Skandinavien, er udmeldelse af EU kun et spørgsmål, der for alvor diskuteres her.
Men det er langtfra kun sydeuropæerne, der er super-kritiske. Som allerede antydet vækker militariseringen af EU med den kommende EU-forfatning ekstrem stor bekymring hos den europæiske venstrefløj. Når Annegrethe Holmsgaard fra SF på Folketingets talerstol den 10. oktober udtaler, at oprustningen med den kommende EU-forfatning er 'ikke specielt ildevarslende', eller når andre SF'ere prøver at bagatellisere den militære oprustning i EU, så kan man bare konstatere, at SF er det eneste - det eneste! - parti blandt europæiske SF- og Enhedsliste-lignende partier, der tilsyneladende står for dette synspunkt.
SF's søsterparti i Finland, Venstrealliancen, betragter for eksempel dette punkt, som meget centralt i forhold til hvilken stilling partiet skal have i forhold til EU-forfatningen, hvilket skyldes Finlands stilling som neutralt land. Det reformerede tyske kommunistparti PDS ligger, efter et internt opgør med den EU-positive fløj, på samme linje. PDS er så kritiske overfor udkastet til EU-forfatning, at hvis der skulle være folkeafstemning i Tyskland, så ville PDS anbefale et nej til EU-forfatningen, hvis ikke der sker drastiske ændringer i den endelige udgave.
SF's søsterpartier i Norge og Sverige, henholdsvis Sosialistisk Venstreparti og Vänsterpartiet, får røde knopper af ordet 'EU-forfatning'. Det samme gælder i øvrigt ikke overraskende for Arbejderpartiet i Schweiz, da Schweiz jo ikke er medlem af EU. Også Socialistpartiet SP i Holland har lagt sig fast på et foreløbigt nej til EU-forfatningen, når der skal være folkeafstemning herom i Holland.

Helt generelt må man i øvrigt konstatere, at SF tilhører højrefløjen af den europæiske venstrefløj, der ligger til venstre for socialdemokratierne i Europa.
På væsentlige spørgsmål i forhold til EU, militarisme - og WTO for den sags skyld - stikker SF ganske enkelt ud som noget anderledes, når disse emner bliver diskuteret på europæisk plan. Det er jo også fint nok, at SF har de holdninger, SF har. Men det har for længe været muligt for venstreorienterede ja-sigere udokumenteret at påstå, at venstrefløjen i Europa og EU er 'for EU'.
For at være med til at sikre nej'et til EU-forfatningen blandt den del af den danske venstrefløj, der bliver stadig mere EU-ukritisk, skal vi igen og igen slå hårdt på, at den europæiske

Rune Lund er folketingskandidat for Enhedslisten og medlem af Enhedslistens Europagruppe.