17 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvor er jobbene...

Hvor er jobbene...

Lørdag, 06. december, 2003, 00:00:00

Klokken 18.30 i radioavisen mandag den 24. november sagde du, at der ikke var råd til efterløn og at vi ´gamle´ skal i arbejde.

Åbent brev fra Bent Hansen, Rudkøbing
Kære Nina Smith
Jge har altid betragtet dig som et intelligent og fornuftigt menneske.
Men her forleden dag må kæden være hoppet af.
Klokken 18.30 i radioavisen mandag den 24. november sagde du, at der ikke var råd til efterløn og at vi 'gamle' skal i arbejde. Ja tak.
Du sagde også at efterlønnen skal væk.
Nu er det jeg begynder at blive nervøs. Jeg er 56 1/2 år og ufaglært. Jeg har søgt alt arbejde som fandtes og har fået at vide af min a-kasse, at hvis jeg ikke er i arbejde når jeg bliver 60 år, så skal jeg gå på efterløn.
Nu er det det undrer mig, om du lever i virkelighedens verden. Det er her jeg mener, at kæden hopper af.
Når man har nået min alder findes arbejdet ikke, uanset snak om det 'grå guld.'
Arbejdsløsheden er stigende. Og den sikkerhed jeg har når jeg fylder 60, vil du tage fra mig. Det er det som gør mig nervøs. Jeg giver dig mit navn og telefonnummer, fordi du så bare kan ringe, når du har et job til mig. Det arbejde som du kender til, og som jeg aldrig har hørt om i min alder.
PS: Jeg håber du ringer om et job til mig, det ville være en god julegave at få. Jeg kan starte med det samme, og har du flere job som er ubesatte, kan jeg skaffe flere arbejdsløse, hvis du har brug for det.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. dec. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp