Der er endnu ikke grundlag for at kalde det franske kommunistparti for socialdemokratisk, mener Finn Hermann

af Finn Hermann, DKP
Sven Tarp er i sit svar på min indsigelse 26. november atter lidt hurtig på aftrækkeren.
Først vil jeg gerne korrigere et par misforståelser:
Jeg skrev ikke, at de franske kommunister havde været igennem en selvkritisk proces, men at deres regeringserfaring med socialisterne havde medvirket til en sådan. Jeg skal være den sidste til at påstå, at denne proces er afsluttet. (Måske ville det være en idé at sende en fælles delegation fra de tre danske kommunistpartier ned til PCF's hovedkvarter for at komme i kritisk dialog med dem. Det er trods alt en ikke uvæsentlig (tidligere?) revolutionær kraft vi taler om).
Jeg skrev ikke, at PCF havde indbudt en række partier, der havde svært ved at være i stue sammen. Som om det gjaldt dem alle. Det jeg mente var, at der iblandt de indbudte også var nogle, der havde svært ved at være i stue sammen. Og i min bemærkning lå en anerkendelse af, at PCF søger bredden i den kommunistiske bevægelse.

PCF og de øvrige partier jeg nævnte 26/11 har det tilfælles med samtlige danske kommunister, Enhedslisten, Folkebevægelsen og JuniBevægelsen, at vi alle er modstandere af neo-liberalismen og af, at den institutionaliseres i en ny EU-forfatning. Det er derfor jeg skriver, at de pågældende partier er 'objektive allierede' (det vil sige har objektive fælles interesser med os hjemlige EU-modstandere) i vores kamp for at nedbryde kapitalens og bureaukratiets EU-superstat.
En allieret er ikke en klon af en selv. Deres accept af EU som ramme for deres kamp mod storkapitalen er et alliancevilkår. Jeg behøver ikke at blive belært om, at 'midlertidige alliancer er elementær marxisme og normalt kaldes aktions-enhedens metode'. Men hvis vi ikke anerkender, at EU-modstanden/-kritikken føres på forskellige planer, frygter jeg, at vi kommer til at bruge mere energi på at dele os efter anskuelser end på den fælles kamp.
Man skal ikke uden videre afskrive et parti som kommunistisk, blot fordi det ikke længere arbejder for 'proletariatets diktatur', 'demokratisk centralisme'. Lad os kritisere dem for det, hvis vi mener, at de hermed forlader afgørende kommunistiske principper (det mener jeg ikke nødvendigvis man gør, fordi man i vores nuværende virkelighed opgiver proletariatets diktatur eller bedriftsceller).
Men der er langt herfra til at kalde dem socialdemokrater. Inden vi i det hele taget slynger om os med skældsordet 'socialdemokrat', bør vi vel give det en slags definition med på vejen. Herunder hører en utvetydig tilslutning til det kapitalistiske og liberalistiske (EU) projekt. Ingen af de partier, der er omfattet af det ene eller det andet 'europæiske venstreparti'- projekt (og der er mig bekendt to til tre projekter på tegnebordet) kan karakteriseres som pro-liberalistiske.

Med al respekt for Sven Tarps ideologiske skarphed mener jeg, at vi i det store globale mønster af kommunistiske partier bliver nødt til at erkende, at der vil være meget forskellige, lokalt begrundede strategiske og taktiske vurderinger og udviklinger, som vi kan og skal se på med skarpe kritiske øjne. Men som udgangspunkt anerkender vi jo, at der ikke findes én vej til socialismen. Undskyld banaliteten: Heller ikke klassekampen forløber jo efter én og samme skabelon alle steder.
At et parti søger bredere alliancer (i folkefrontstraditionen?) og derfor taler om folkelige bevægelser og 'antiglobaliseringsbevægelsen', betyder ikke i sig selv, at det opgiver forestillingen om arbejderklassen som klassekampens ledende kraft. Det er efter min mening for tidligt og for forenklet at konstatere, at nu har det franske kommunistparti og andre grundlæggende forladt denne klassiske marxistiske position.

Til slut et par spørgsmål:
Hvor har PCF udtalt, at man forbereder 'en række europæiske venstrepartier og folkelige bevægelsers' overgang til 'åbne socialdemokratiske positioner'?
Hvorpå bygger FNARC sin påstand om, at PCF-ledelsens mål er, at PCF og de franske socialister skal forene sig under sidstnævntes dominans?
Hvor har PCF udtalt, at de opgiver den socialistiske revolution?.
Hvornår har et dansk kommunistisk parti sidst organiseret sig i bedriftsceller?