Danskerne vil ikke have USA´s atombaser mellem Skagen og Gedser - hvorfor så i Grønland

af Sven-Erik Simonsen
- Vi tager Højesterets afgørelse til efterretning, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen kort efter at Højesteret i fredags havde stadfæstet Landsrettens dom og frataget Thulefangerne retten til deres oprindelige boplads og fangstområde.
Men Grønland tager ikke afgørelsen til efterretning.
Thulefangerne, som blev tvangsflyttet i 1953 for at give plads til den amerikanske militærbase, vil indbringe sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, og advokat Cristian Harlang stiller gerne op i den fortsatte kamp for fangernes rettigheder.
Det gør hele Grønland i øvrigt.
Umiddelbart efter at dommen forelå sagde landsstyreformand Hans Enoksen, at det grønlandske hjemmestyre bakker fangerne op og vil støtte at sagen indbringes i Strasbourg.
- Vi var der før danskerne. Vi var der før amerikanerne. Vi har retten til dette land. Det er for almindelige mennesker en enkel og klar logik. Højesteret har med sin kendelse legitimeret kolonitidens forbrydelser.
Sådan lød de korte men klare sætninger fra Ussaqqak Qujaukitsoq efter domsafsigelsen. Han er formand for sammenslutningen af tvangsflyttede Thulefangere, Hingitaq 53.

Man kan kun gisne om, hvordan voteringen mellem de syv dommere i Højesteret er forløbet. Men man kan godt forestille sig det dilemma, som dommerne har været i.
Enten kunne de give Thulefangerne det medhold, som de så åbenlyst har ret til. Det ville svare til da Højesteret underkendte Folketingets Tvindlov, hvorefter Folketinget og regeringen ydmygede Højesteret ved fuldstændig at lade hånt om afgørelsen. Samme skæbne ville umiddelbart true en dom fra Højesteret, som gav Thulefangerne medhold.
Eller de kunne gøre, som de gjorde. Give regeringen medhold, og så håbe sagen stopper dermed. Men det gør den ikke. Menneskeretsdomstolen i Strasbourg får det sidste ord - med en mulighed for, at både den følgagtige danske Højesteret og den danske regering bliver ydmyget internationalt.
Som advokat Christian Harlang sagde efter domsafsigelsen: 'Det er beklageligt og uklædeligt, at sagen ikke kunne afgøres retfærdigt inden for rigsfællessakbet'.

- Dommen kommer til at belaste forholdet mellem Danmark og Grønland, fastslår Aqqaluk Lynge. Han er formand for en sammenslutning af arktiske eskimoer og medlem af det grønlandske venstrefløjsparti IA - der sidder i regering med Hans Enoksens parti Siumut i Grønlands Hjemmestyre.
Aqqaluk Lynge tror, at grønlandernes gæstfrihed er ved at være opbrugt.
Efter domsafsigelsen påpegede Lynge, at danskerne jo som bekendt har sagt nej til at have amerikanske (atom)baser fra skagen til Gedser... Hvorfor skal grønlanderne så tvinges til at have en amerikansk base i Grønland, spørger han meget præcist.
Lynge fastholder, at ikke der bør indgås en aftale mellem USA, Danmark og Grønland om at bruge Thulebasen i det amerikanske missilskjold før der ligger en afgørelse fra domstolen i Strasbourg.
- Nu må grønlænderne til at tænke sig grundigt om, lyder det fra Aqqaluk Lynge.
Det bør den danske befolkning og især den danske fredsbevægelse også.
Det er passende at støtte Thulefangerne i deres kamp for retfærdighed og det er desuden en god mulighed for at kæmpe mod USA's missilskjold, der truer med at udløse et nyt våbenkapløb på jorden og i rummet.