16 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Flere er fattige

Flere er fattige

Tirsdag, 25. november, 2003, 00:00:00

På grund af regeringen og Dansk Folkeparti har vi fået flere fattige i Danmark

af Kirsten Wigen Steffensen, Herlufmagle
Det er dybt bekymrende, ikke mindst for enlige fædre/mødre.
Man kan tænke sig en mor under uddannelse. Hun har friplads til sit barn, så kan det lige netop løbe rundt. Men faktisk er det blevet sådan, at man inddrager fripladser. Hermed stopper man så en lille families eksistens. Moren bliver måske nødt til at droppe sin uddannelse, for selv at passe barnet. Selvfølgelig kun en tid, for hun skal jo i aktivering.
Hvor skal barnet så hen?
Der er overhovedet ingen medfølelse fra regeringens side. Mennesker under uddannelse og syge er nærmest blevet skrottet.
Skal vi finde os i det?
Det er jo typisk politikere med pengepungen i orden, der laver det her gejl.
Nogle politikere har så mange penge, at de ikke aner hvad madvarer koster. Det ved den syge og den enlige, for hver krone må vendes.
Man må håbe at Venstre og Dansk Folkeparti mister en masse stemmer ved næste valg. Det er det værste jeg har set i en regeringsperiode.
Som redaktør af en brevkasse for tvangsfjernede børn og forældre der giver op, kan jeg sige det går rigtigt dårligt i Danmark.
Man kan ikke engang spørge: 'Hvad bliver det næste'. For bunden er nået.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. nov. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp