Liva Larsen skrev i denne avis den 18. november, at udsendelserne i tv om de unge på døgninstitutionen Bøgholt viste rystende scener, hvor pædagogerne råbte unødigt af de unge. Og at ´Forbandede Barndom´ udstillede de unge i svage situationer

af Anders Fenger, Århus
Jeg synes også, at især et par af pædagogerne greb deres arbejde forkert ad i udsendelserne. Det er lidt skuffende at se. Alene af den grund, at Bøgholt er kendt for at benytte gruppeopdragelsen og visse elementer fra marxistisk pædagogik i sin praksis. Kommunisten Harald Rasmussen var i 1970'erne forstander på døgninstitutionen. Men det er tilsyneladende længe siden, man har benyttet hans principper.
En del af de nuværende pædagoger på Bøgholt snakkede helt klart ned til de unge. De gav timelange moral-prædikener. Stik imod den ukrainske pædagog, Anton Makarenkos erfaringer i 1920'erne og 1930'ernes Sovjet, hvor pædagogerne i stedet engagerede sig i de unge og deltog på lige fod i det praktiske arbejde på en koloni for 'vilde børn og unge'. Desuden brugte Makarenko den pædagogiske metode, at udnytte børnegruppen aktivt som redskab imod enkelte asociale elementer, der ikke ville underlægge sig og deltage i kollektivet.
Men Liva Larsen har ikke ret i, at det altid er forkert at råbe af børn og unge. Det bør bare ikke være den første udvej. Makarenko mente for eksempel, at pædagoger havde pligt til at styre børnenes opdragelse, og at pædagoger godt kan komme ud for at bruge tvang og for eksempel udtrykke voldsom vrede overfor børn og unge, som ikke ville deltage i kollektivets og fællesskabets arbejde og liv. Han mente faktisk, at uden kollektivet blandt børnene, ville de enkeltvis udvise egoisme og individualisme som præger det kapitalistiske samfund.
Kollektivet og fællesskabet var derfor alfa og omega at opbygge for at undgå pædagogens en-vejs-kommunikation, råberi, tvang og magt.