16 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Arbejderfjendsk ulandspolitik

Arbejderfjendsk ulandspolitik

Torsdag, 20. november, 2003, 00:00:00

I deres iver for at skrabe penge sammen til skattenedsættelser for de rige, har regeringen og Dansk Folkeparti med et pennestrøg fjernet bevillingen til Fagbevægelsens Ulandssekretariat. Det er mildt sagt noget skidt

af Søren Søndergaard, MF, Enhedslisten
Ulandssekretariatet arbejder målrettet med opbygning af fagforeninger i den tredje verden, og dermed for bedre løn og arbejdsforhold. Det er ikke nogen hemmelighed, at forholdene for arbejdere i Asien, Afrika og Latinamerika er elendige. Derfor er det i sig selv et vigtigt arbejde, ulandssekretariatet laver, for at sikre ordentlige leveforhold i tredje verdens lande.
I anden omgang er det også en indsats, som kan sikre ordentlige arbejdsforhold for danske arbejdere. Vi ser i disse år masser af eksempler på, at danske virksomheder flytter produktion til de fjerneste egne af kloden - og årsagen er ikke til at tage fejl af. Billig arbejdskraft uden faglige rettigheder betyder billigere produkter. Konsekvenserne er arbejdsløshed og pres på de danske løn og arbejdsforhold.
Med fjernelsen af de 44 millioner kroner i støtte til ulandssekretariatet, giver regeringen og Dansk Folkeparti endnu en opvisning i arbejderfjendsk politik. Her præsterer de at ramme de dårligst stillede i ulandene, samtidig med at - typisk ufaglærte - arbejdspladser får lov til at fosse ud af landet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. nov. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp