På et iscenesat pressemøde en fredag i august varslede finansminister Thor Pedersen besparelser på dagpengeområdet på over 800 millioner kroner. ´Far er ikke vred - far er skuffet´ - lød Thors indledning
af Mogens Weile, København
Tre måneder efter den 8. november 2003 var de vælgere der i 2001 stemte for den borgerlige regering med på Foghs glidebane - i godt selskab med alle de som havde stemt anderledes.
Ganske vist var Thors finanslovsbesparelser som regeringen og Dansk Folkeparti indgik forlig om skrumpet til 170 millioner, men forliget var - trods løftebrud - en kendsgerning, og blev selvrost i pressemeddelelser fra beskæftigelsesministeren himself, ud over det ganske land.
Tre dage senere, blev hele manageriet taget af bordet igen, dagpengebesparelserne som skulle have givet 170 millioner kroner til statskassen, bliver nu dækket ved at trække på en overførsel (Thor tager af kassen) fra Hypotekbanken.
Forliget ville blandt andet have betydet, at 600.000 lønmodtagere med en fast indtægt over 27.700 kroner om måneden ville komme i karantæne i op til fem uger ved ledighed. Denne ekstraskat tillod 'beskæftigelses' ministeren sig at kalde for ligestilling, eller var det 'frihed til selv at vælge' blot på et lavere økonomiske niveau.
Forliget rakte langt videre
Regeringens hensigt med finanslovsforslaget var nemlig at give lønmodtagerne med høj løn et vink med en vognstang om at melde sig ud af deres fagforening og a-kasse og i stedet tegne private arbejdsløshedsforsikringer.
Hensigten var at de (med fast høj løn), som ville blive ramt af en karantæneperiode, når de bliver fyret af deres arbejdsgiver, ikke skulle have nogen som helst økonomisk tilskyndelse til at være medlem af en fagforening. Herved lagde regeringen ikke bare en bombe under a-kassesystemet og fagbevægelsen, men også under vores velfærd og sig selv.
Bomben under regeringen sprang tirsdag morgen, da regeringen besluttede at afblæse forliget.
Regeringen valgte at lade sig ydmyge her og nu i stedet for at vente til næste folketingsvalg, og måske redde sin eksistens i første omgang. Men kronhjorten og regeringen har fået alvorlige horn i panden.
Matadorspil
En kendsgerning er, at regeringen er taget på fersk gerning i et enestående lovsjusk, som ikke alene kan forklares med Foghs leg med 'Matadorspil' eller ideologi. Udover de brudte valgløfter var man nemlig godt i gang med alvorlige indgreb i vore overenskomsters bestemmelser om afspadsering af overarbejde, akkord og akkordoverskud samt i dagpengereglerne i et stort misk-mask.
Regeringens og beskæftigelsesministerens hensigter var og er så alvorligt for vores velfærd, at fagbevægelsen nu bør overveje at opsige fredspligten, som et nødvendigt redskab at have ved hånden, når vi har med en så vanvittig regering at gøre.
Det er godt for os alle, at forringelserne i dagpengeforslaget blev taget af bordet. Alle var vrede - kernevælgerne var skuffede. Men man skal ikke glæde sig for tidligt. Venstres politiske ordfører Jens Rohde truede allerede samme dag med at genfremsætte forslaget, hvis det bliver muligt, og vi ved jo, at regeringen også har haft kik på efterlønnen og de supplerende dagpenge. Rohdes trusler viser, hvad det er lønmodtagerne er oppe imod. Forslagene viste i hvert tilfælde klart, hvad det er regeringen ønsker.
Denne gang blev Venstre bange for at miste stemmer på grund af kritikken, og Fogh Rasmussen må derfor også høste det kæmpe nederlag, det var at trække forslaget tilbage. Et nederlag de borgerlige tv-medier snart vil forsøge at omskrive til en heroisk sejr.
Men spareforslagene på dagpengeområdet kommer tilbage. Skriv dig det bag øret, næste gang vi har folketingsvalg og gør det umuligt.
Mogens Weile er ansvarlig for Apfel - et aktivitetsudvalg under HK/medie & kommunikation i København.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278