Efter flere onsdag at have fulgt udsendelsen ´Forbandede barndom´ på TV2 fra ´Bøgholt´ må jeg udtrykke min harme. Hvordan kan ansvarlige pædagoger udstille ulykkelige børn, som vi ser det i serien? Og hvem skal lære af det?

af Liva Larsen, Frederiksberg
Jeg er ikke pædagog men en ganske almindelig mor. Jeg tror ikke, at børn og unge bliver bedre mennesker af at der råbes til dem, og de ændrer heller ikke holdning eller adfærd, fordi pædagogen råber højere.
De unge skal efter min mening leve en hverdag, hvor de oplever, at de kan noget, beskæftiges med noget fornuftigt, opleve at der er noget de er gode til og opleve at de er vigtige for fællesskabet. Først med det bedre selvværd det giver, er der basis for at ændre holdning og adfærd!
De unge skal efter min opfattelse opleve tryghed og overskuelighed i hverdagen.
Hvad med at bringe pædagogerne på banen, lad dem fortælle hvordan det pædagogiske miljø er tilrettelagt, med hvilke formål aktiviteter tilrettelægges og hvilke metoder der anvendes, og lad os se nogle billeder fra institutionen og ikke bare en stol i et hjørne og en seng på et værelse. Pædagogerne kan nok bedre overskue en tv-optræden end de ulykkelige unge.
Tænk hvis de unge som velfungerende familiemødre og fædre ser sig selv igen om ti år i en genudsendelsesrække - kan de overskue nu, om det er en god ide?
Det er vel ikke kun denne 'råbepædagogik' som vi har set i TV2 der anvendes? Hvis det er tilfældet, beklager jeg de unge, der skal udsættes for det.