Der er indgået et nyt forlig på erhvervsuddannelsesområdet. Flere tusinde elever har været aktive i protesterne mod forliget. Lærlinge og elever har igen blokeret skoler, gået i demonstration og deltaget i debatmøder. Arbejdsgiverne, politikerne og størstedelen af journalisterne undrer sig. ”Hvorfor alt det postyr”, tænker de

af Mattias Tesfaye, murersvend, 22 år. Arbejder som konsulent for SiD's ungdomsafdeling. Medlem af Rød Ungdom og DKP/ML.

Vores generation har fået af vide, at vi tilhører de små ungdomsårgange. Og derfor stort set har kunnet vælge og vrage mellem uddannelses- og jobmuligheder. Og vi er født og opdraget med, at Danmark skulle have verdens bedste uddannelsessystem – oven i købet gratis!
Hvordan kan det undre –at den selv samme generation stiller spørgsmålstegn og protesterer?
Vores generation har altid fået forklaret, hvor vigtigt det er at få en uddannelse. Og mærket konsekvenserne af a-kassereglerne for ufaglærte unge. Og set hvordan de ufaglærte job forsvinder ud af landet.
Hvordan kan det undre, at den selv samme generation går i demonstration mod Christiansborg i ren frustration over, at uddannelsesmulighederne konstant forringes?
Vores generation er opdraget med, hvor fantastisk demokratisk vores land er. Nu kan vi se hvordan elevernes egen organisation ikke er blevet inddraget i forhandlingerne. Og vi kan se hvordan fagforeningernes protester overhøres. Og bider mærke i hvordan Arbejdsgiverforeningens ordre bliver til lov.
Hvordan kan det undre, at den selv samme generation blokerer skolerne, for i det mindste at blive hørt?
Vores generation er vokset op med forestillingen om at bo i verdens bedste velfærdssamfund. Nu kender vi alle en kammerat, der mangler et sted at bo. Og en anden der er i kommunal aktivering på kontanthjælp - uden rettigheder. Og nu står vi selv og mangler en praktikplads for at kunne fuldende vores uddannelse.
Hvordan kan det undre, at den selv samme generation spekulerer over, hvad der egentlig menes med ordet ”velfærd”?
Vores generation har altid fået at vide, at vi har alle muligheder, at verden ligger for vores fødder, og at det var meget hårdere at være ung i ”gamle dage”. Nu mærker vi, at de i forvejen sparsomme muligheder for at opfylde forældres, samfundets og egne krav indskrænkes. Og samtidig bemærker vi, at arbejdsgiverne slipper for at leve op til deres ansvar.
Hvordan kan det undre, at den selv samme generation nu efterhånden begynder at forstå, hvordan regeringens snak om ”frihed for den enkelte” skal forstås?

Mattias Tesfay har debuteret med bogen, 'Livremmen', om moral og etik