De borgerlige boligmillionærer vil skrue de boligsociale forhold tilbage, når de vil udstykke det almennyttige boligbyggeri. Men erfaringerne efter en privatisering viser også, at ejendommene vil forfalde, og at der vil opstå spøgelsesbyer

af Per Benny Paulsen, Esbjerg
Derfor er det borgerligt blålys, når de borgerlige agiterer for 'et frit boligvalg', en varieret beboersammensætning og fortæller, at de vil undgå de negative sociale konsekvenser, som man så efter privatiseringerne i England. Thi privatiseringerne er kun et købstilbud til dem, der i forvejen har kapital til en ejerbolig.
For lejerbefolkningen er det en kendsgerning, at EU-tilhængerne ikke kan lide folkets fællesskaber: el og vandforsyning, sygehuse og så videre. De kan heller ikke lide den almennyttige boligform. Derfor vil privatiseringstilhængerne benytte sig af salamimetoden, for at skabe en spekulationsbølge på boligmarkedet.
Men regeringens ønske om mobilitet på boligmarkedet har allerede medført, at folk pendler langt væk fra de dyre boliger. Regeringens ønske om prisstabilitet har medført, at huslejer er steget med 50 procent, medens boligmillionærerne selv opnåede besparelser på ejendomsskatterne.
Huslejen i det private udlejningsbyggeri for en 78 m2 lejlighed i København er i dag er på 7150 kroner om måneden, eksklusiv varme og el. Og ordblomsten om 'fri huslejefastsættelse' vil blot medføre yderligere huslejestigninger.
Lejerne skal åbenbart kastes ud i en gældsætning under euro-pengemagtens vilkårligheder. Spekulanterne er fuldstændig ligeglade med, at de krænker de almennyttige lejeres grundlovssikrede organisationsret og ejendomsret. De er kyniske i udenrigspolitik som i indenrigspolitik, og de skaber selv grundlaget for at flere mennesker skal have offentlig overførselsindkomster. Deres politik må få den konsekvens, at modstanden mod EU-tilhængernes økonomiske politik bliver forstærket.

Per Benny Paulsen er formand for lejerforeningen Aktive Lejere.