Hvad har Danmark til fælles med lande som Burma, Panama og Liberia? Vi har det til fælles at vores skibe sejler under bekvemmelighedsflag. Når et skib sejler under bekvemmelighedsflag betyder det, at skibsrederen har valgt at registrere sit skib et andet sted end sit hjemland

af Eric Erichsen, København
Dette gør de danske skibsredere for at slippe for danske lønninger og overenskomster. Når skibet derimod er indregistreret i for eksempel Liberia, er det Liberias love, overenskomster og sikkerhedsbestemmelser, der gælder.
Det vil nok derfor komme bag på de fleste, at Dannebrog rent faktisk er et bekvemmelighedsflag. I Danmark må fagbevægelsen ikke skrive overenskomst for udenlandske sømænd, og fagbevægelsen må ikke sikre, at udenlandske sømænd har den samme løn og de samme rettigheder som danske.

Det er den direkte konsekvens af loven om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), der blev vedtaget af Schlüter-regeringen for 15 år siden. Sigtet med loven var at sikre, at danske redere ikke flagede ud til lande som Burma og Liberia, men samtidig forhindrede man den danske fagbevægelse at lave overenskomster for udenlandske sømænd på danske skibe. Så for filippinske og østeuropæiske sømænd gør det ingen forskel om de sejler på et DIS skib eller under bekvemmelighedsflag.
De redere, som registrere deres skibe i DIS, har i princippet de samme fordele som dem, der registrere deres skibe i Panama, Liberia og Burma. De slipper uden om danske sømænd, danske kollektive overenskomstvilkår, danske fagforeninger og dansk indblanding generelt. I stedet kan de ansætte filippinske eller russiske sømænd på lokale vilkår, det vil sige på de vilkår, som findes på Filippinerne og i Rusland. Indførelsen af DIS-registret har skabt en stor arbejdsløshed blandt de danske søfolk.

Det har altid været med stolthed, at Dannebrog har vejret fra danske skibe, men flaget er ved at blive lidt tyndslidt og lurvet i kanten. Internationale organisationer har længe kritiseret DIS for ikke at leve op til de grundlæggende arbejdsrettigheder, som Danmark har underskrevet i FN's konventioner.
Men lige meget har det hjulpet. Danske skibsredere kan stadig, med den danske regerings billigelse, behandle udenlandske sømænd som de lyster. Det må derfor nu, efter 15 år med DIS, være på tide at få afskaffet DIS. Hvis ikke danske skibe skal ende med at havde det samme ry og rygte som plimsollere fra Burma, må regeringen ændre på DIS loven, så danske skibe ikke længere reelt sejler under bekvemmelighedsflag.