I statsministerens åbningstale sagde han, at nu er det slut med at sidde i rundkreds og lære ting. Nu skal vi tilbage til den gamle skole, med hård indlæring og dressering
af Per Andersen, slagteriarbejder på Danish Crown i Horsens. Bestyrelsesmedlem i NNF Horsens. Sidder i byrådet for Socialdemokraterne.
Jeg sidder i vores lokale uddannelses-udvalg, Her ser vi oftere og oftere, at mange folk har dårlige oplevelser og er bange for, at de skal gennemføre en masse prøver for at komme med i uddannelses-projekterne.
Jeg ser også, at de unge mennesker, der kommer ind på vores arbejdspladser, ikke er bange for det samme. De er klar til at tage uddannelse og ved, at det ikke er prøver i den forstand, men et redskab for læreren, der får mulighed for at finde det eleven har brug for og vise eleven på rette vej.
Kære Fjog Rasmussen
Vent nu lige en gang. Jeg ved godt, at du ikke vil lytte, men prøv nu alligevel.
Hvad med de der bliver arbejdsløse, nu hvor vi har nedgangstider?
Er det ikke på tide, at vi ser os om efter et nyt system? Jeg tænker på vores arbejdsgivere, der slipper alt for let ved bare at smide folk ud til ingenting. Vores kære beskæftigelsesminister siger, at vi bare skal søge efter noget uden for vores fag. Ja, det er jeg sikker på, at folk hellere end gerne ville.
Men det er jo bare det, at hvis man bliver arbejdsløs, så er der begrænsning for, hvor meget man må gå på kursus, og hvis man skal skifte fag er omskoling jo en nødvendighed.
Jeg vil gerne hen til, at vi får lavet en lov, der siger, at arbejdsgiveren altid skal sørge for, at alle hans folk er opkvalificeret til andre job, som den enkelte arbejder mener, er relevant for ham/hende.
Det lyder måske til, at jeg er ude efter arbejdsgiveren.
Det er jeg også, især dem der ikke laver uddannelse for deres medarbejder.
Det kan da ikke passe, at man bare kan flytte arbejdspladser til udlandet, smide folk på porten uden at give dem en chance for omskoling eller lade det være op til systemet at skaffe og kvalificere dem til nyt arbejde.
Kompetence-afklaring
Nej kære venner, det vi skal frem til er, at alle medarbejdere på de danske arbejdspladser skal have lavet en IKA (Individuel Kompetence Afklaring) og indgå i en database for alle medarbejdere på den enkelte arbejdsplads.
Det er vigtigt med en IKA. Via den finder man det reelle behov for den enkelte, og dem der har læse- og staveproblemer. Der er cirka 25 procent af den voksne befolkning, som ikke kan læse og stave (folk der har gået i den gamle, kæft trit og retning skole). Det er især vigtigt at finde disse folk, da det er dem, der vil stå tilbage uden job, når den tid kommer.
Det er her arbejdsgiveren kommer ind i billedet. De skal hjælpe de folk med at komme på banen, og det gør de ved at sende dem på en IKA,
Det er nødvendigt for fremtiden at få folk opkvalificeret, især hvis vi skal være med i konkurrencen om arbejdet.
Staten skal give støtte til den enkelte medarbejder, der vil skaffe sig viden. Virksomhederne skal lade folk gå på kurser. For kun gennem uddannelse sikrer vi velfærd og tryghed på arbejdspladserne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278