Et vigtigt led i den kommende strukturreform er at omdanne sygehusene til selvstyrende enheder udenfor demokratisk kontrol

af Karen Sunds
Danmark har levet med sin nuværende indretning i amter og kommuner i godt 30 år. Men nu er det snart slut. Lige efter nytår barsler den såkaldte Strukturkommission med sin rapport om, hvordan den lokale struktur skal ændres. Og der bliver tale om dramatiske ændringer. Det ligger fast. Alt tyder på, at amterne bliver nedlagt og kommunerne lagt sammen til storkommuner med minimum 50.000 indbyggere.
Det ligger også helt fast, at strukturreformen ikke er en administrativ reform. Den handler ikke om, hvorvidt store enheder er mere praktiske, rent administrativt, end små enheder. Skulle nogen gå rundt i den vildfarelse, må de se at komme ud af den i en fart.
Strukturreformen handler i høj grad om politik og ideologi. Det har regeringen sørget for.

Man kan diskutere, i hvor høj grad, strukturreformen betyder et tab af nærdemokrati. Flere undersøgelser tyder i hvert fald på, at vælgerne sætter deres lokale demokrati højt, og vender sig imod storkommuner og storregioner. Der ligger nok en hund begravet her.
Men det er for intet at regne mod den ko, der ligger begravet i den såkaldte køber-sælger-model. VC-regeringen med Lars Løkke Rasmussen i spidsen benytter nemlig den meget tumult omkring strukturreformen til at få gennemført et ideologisk projekt: Hele sygehusvæsenet skal løsrives fra demokratisk kontrol. I stedet skal sygehusene omdannes til selvstyrende enheder, aktieselskaber, hvis opgave det er at fremvise overskud på bundlinien. Disse sygehus-A/S skal tjene penge ved at sælge operationer til kommunerne.
Det samme skred vil efter alt at dømme også ske indenfor uddannelsesområdet. Her bliver gymnasierne, der i dag styres af amtsrådene nu selvstyrende enheder. Det hele forvaltes af et statsligt udpeget regionsråd, højt hævet over det direkte demokrati.

Der er højlydte protester fra de lokale borgmestre. På tværs af partiskel, samles borgmestre fra de små, fattige eller afsides liggende kommuner til protest over strukturreformen. De frygter at blive koblet fuldstændig af udviklingen i de nye storkommuner og storregioner.
En undersøgelse foretaget af foreningen 'Det skæve Danmark' viser, at næsten halvdelen af Venstres borgmestre i de 100 mindste og fattigste kommuner i Danmark føler sig sat udenfor indflydelse og tromlet ned. Fogh-regeringen bekymrer sig ikke om at spørge sine græsrødder ude i landet, om deres holdning til kommunernes indretning.
Alt tyder på, at strukturreformen bliver vedtaget kort inde i det nye år. Med eller uden Socialdemokratiet, der er internt splittet i hele strukturdebatten. For regeringen vil om nødvendigt indgå et snævert forlig med Dansk Folkeparti. Det har Lars Løkke Rasmussen gjort klart.
Det er på høje tid, at modstanden mod den kommende strukturreform begynder at tage form.

Det vil regeringen
* Der skal ske omfattende kommunesammenlægninger, til nye storkommuner på minimum 50.000 indbyggere. Om nødvendigt skal kommunesammenlægning vedtages af Folketinget.
* De nye storkommuner overtager flest mulige af amternes opgaver. Det gælder uddannelse (gymnasier og hf), og sociale opgaver (handicappede, narkomaner), som hidtil har ligger under amterne.
* Amterne skal nedlægges.
* I stedet for amterne etableres - formentlig fem - storregioner. Disse storregioner skal styres af et statsudpeget regionsråd. De er ikke underlagt folkestyre, og kan heller ikke udskrive skatter.
* De statsudpegede råd skal stå for sygehusplanlægning og trafikplanlægning.
* Der etableres en køber-sælger-model indenfor sygehusområdet: De nye storsygehuse fungerer som selvstyrende aktieselskab. De finansieres ved, at kommunerne køber sygehusydelser hos dem.
* Strukturreformen vedtages hurtigst muligt i foråret 2004. Om nødvendigt kun med regeringen og Dansk Folkepartis stemmer.
* Selve strukturreformen er gennemført, inden kommunalvalget i november 2005.

Det vil Socialdemokratiet
* Enig med Venstre i storkommuner.
* Amter skal sammenlægges til få store enheder, men de skal fortsat kunne udskrive skatter og amtsråd skal fortsat være folkevalgte.
* De nye stor-amter skal fortsat have ansvaret for sygehusene. Socialdemokratiet tager afstand fra køber-sælger-modellen.

De fem sandsynlige regioner
* København og Frederiksberg kommune, samt Københavns og Frederiksborg Amt.
* Resten af Sjælland, samt Lolland Falster og Bornholm.
Fyn og Sydjylland: Fyns Amt, Sønderjyllands Amt, Ribe Amt, og en del af Vejle Amt.
Hele Midtjylland: det vil sige Ringkøbing Amt, Århus Amt, samt en del af Vejle Amt.
Hele Nordjylland, det vil sige Viborg og Nordjyllands amt.