Vedtaget på en konference for solidsritet med det socialistiske Cuba med deltagelse af arbejderpartier og kommunistiske partier i Europa - afholdt i Bruxelles den 5. oktober.

1. De arbejderpartier og kommunistiske partier, som har underskrevet efterfølgende resolution, er fast besluttede på at forsvare det socialistiske Cuba imod enhver form for imperialistisk trussel.
Lige siden den cubanske befolknings sejr den 1. januar 1959, har den cubanske revolution været en kilde til inspiration og håb for alle fattige, udbyttede og kæmpende folkeslag verden over. Cubanerne har opnået, hvad de kæmpede for: værdighed og retfærdighed. Det cubanske folk har taget skæbnen i egne hænder. Når de cubanske ledere idag formulerer sig internationalt, for eksempel i FN, hæver deres stemmer et banner, der siger: 'Globaliser solidariteten - en anden verden er mulig og nødvendig!'
Det er en trussel imod verdens imperialister, med USA i spidsen. Socialismens nederlag i USSR og i Østeuropa, 1989-91, har i betydelig grad ændret magtbalancen i verden. Lige siden har den kapitalistiske udbytning og dominans bidraget til at øge befolknings-massernes lidelser. På intet tidspunkt siden Anden Verdenskrigs afslutning er så mange konflikter brudt ud, som tilfældet har været i de seneste 12 år. Imperialismen - med USA i front - forfølger sine mål og forsøger at få udryddet socialismen i de lande, som har modstået den kontrarevolutionære bølge. Supermagten USA forsøger at presse sin 'nye verdensorden' igennem, med det formål at umuliggøre national selvstændighed, og genkolonialisere den 3. Verden. Den ulovlige krigsførsel imod Iraq har blot gjort supermagten USA endnu mere arrogant.
Washington har inkluderet Cuba på sin liste over 'slyngelstater' og givet sig selv fuldmagt til at blokere for uafhængigheden og bekæmpe socialismen med alle forhåndenværende metoder. Bush-regeringen, som er sammensat af den nordamerikanske imperialismes mest reaktionære og krigsgale elementer, har fornyet sine forsøg på at underminere Cuba. USA's handelsattaché i Havanna, James Cason, har i fuld offentlighed støttet, organiseret og financieret en håndfuld såkaldte dissidenter. USA har opmuntret til kapringer af fly og skibe for at skabe forudsætninger for at kunne intervenere.
Vi tager USA's trussel om militære aktioner imod Cuba meget alvorligt. Ved at mobilisere arbejdere og progressive kræfter i vore egne lande, vil vi bruge alle kræfter på at modarbejde disse skumle planer!

2.Cuba er berettiget stolt af revolutionen.
Da de havde fået udryddet socialismen på store dele af jordkloden, blev monopolkapitalisterne i stand til at globalisere deres frie markedsøkonomier som aldrig tidligere. Befolkningerne overalt på kloden blev lovet fremgang og velstand, men FN's udviklingsprogram (UNDP) kan i sin 'Årsrapport om Menneskelig Udvikling fra 2003' konstatere følgende: 'Flere end 50 lande er blevet fattigere i det seneste 10-år.(...) I nogle af de værste eksempler - der ofte er hærget af konflikter - kan man konstatere faldende elevtal og adgangen til sundhedsssystemet forringes. Og parktisk taget overalt er miljøet blevet forværret.'
For de, som måtte være blevet bedraget af de 'fløjls-kontarrevolutionære' forestillinger om paradis, befinder sig nu i stedet i helvede. Ifølge UNDP-rapporten, er indikatorerne for menneskelig udvikling i den russiske føderation og i de fleste af de tidligere sovjetrepublikker forringet i løbet af 90'erne. 6,8 procent af indbyggerne i Central- og Østeuropa og i Sammenslutningen af Uafhænige Stater, SNG, levede i 1990 for mindre end en dollar om dagen, hvilket er definitonen for ekstrem fattigdom. Dette tal steg til 20,3 procent i 1999. En befolkning, som før var stolt af dets socialistiske landvindinger, ser sig nu på knæ, ydmyget af en håndfuld monopolers arrogance og umættelige grådighed.
Stillet ansigt til ansigt med denne katastrofe, møder det socialistiske Cuba med rank ryg og med værdighed.
I mere end 40 år, har USA-imperialismen med forskellige metoder - blandt andet blokade - forsøgt at kvæle dette lille 3. Verdensland. Opmuntret af de militære sejre i Golfen, Balkan og andre steder, har Washington igennem 90'erne faktisk skærpet restriktionerne (Torricelli-loven, Helms-Burton loven, Sektion 211). Udryddelsen af de socialistiske partnere i Europa har sat Cuba på en prøve. Men ingenting har været i stand til at knække det cubanske folk, deres regering og deres kommunistiske parti. Tværtimod.
Mens en fjerdedel af befolkningerne i Latinamerika skal forsøge at overleve for to dollar eller mindre dagligt, har Cuba kunnet reducere antallet af fattige til at udgøre mindre end 2 procent af den samlede befolkning. Den økonomiske krise har ramt Latinamerika hårdt, med en gennesnitlig vækstrate på kun 1,5 procent i perioden 1990-1999. I den samme periode har Cuba nået en gennsnitlig økonomisk vækst på 3,7 procent.
'Cubas gennemsnitidstægt per indbygger er kun en brøkdel af USA's, men Cuba har den samme børnedødelighedsrate', hedder det i UNDP-rapporten fra 2003. Gennemsnitslevealderen er syv år højere end i resten af Latinamerika. Cuba råder over en læge per 170 indbyggere, mens gennemsnitten for andre latinamerikanske lande ligger på en læge per 613 indbyggere.
Mens de interantionale imperialistiske insitutioner som for eksempel Verdensbanken og IMF indfører kriminelle, asociale forholdsregler i den 3. Verden, har Cuba forbedret undervisnings- og sundhedssystemerne, som anses for at høre til blandt de bedste. I sammenligning med resten af landene i Latinamerika, anvender Cuba cirka det dobbelte per indbyggernes på disse to sektorer.
Under vanskelige vilkår har Cuba opnået førsteklasses resultater inden for videnskabelig forskning og udvikling.
Cuba har en rig tradition for socialistisk demokrati. Ved valget i 1997-98, deltog 1,6 million i opstilling af kandidaterne, og 2,5 millioner i evaluering af kandidaturerne. 8,5 million cubanere deltog i direkte og hemmelige valg. To gange årligt skal lokalpolitikerne stå til regnskab over for deres vælgere, hvilket kan føre til at de bliver sat fra embedet. Tv bringer diskussioner, som finder sted ved forskellige folkelige møder. Listen over socialistiske landvindinger i Cuba er lang.
Vi forpligter os til at udbrede kendskabet til dette for derved at kunne modsvare de løgne, imperialisterne spreder for at retfærdiggøre en intervention.
Cubas internationale solidaritet og dets stemme imod krig, fattigdom og miljøkatastrofer og for en retfærdig fremtid for folkeslagene kloden over, viser hvad en befolkning kan udrette, når de har overtaget statsmagten.
Vi føler os overbeviste om, at kun socialisme og kommunsime vil kunne redde menneskeheden fra det imperialistiske barbari.

3. Cuba - et offer for adskillige terroristiske anslag fra USA - udsættes for Bushs dobbeltmoralske anklager om manglende respekt for menneskerettighederne.
USA knuser ethvert spinkelt forsøg på at opnå uafhængighed og frihed med deres morderiske bomber, hvis disse ikke stemmer overens med 'total underkastelse overfor nordamerikanske interesser'. USA kræver ytringsfrihed og organisationsfrihed for pro-vestlige kræfter, mens det med alle midler samtidig undertrykker revolutionære og progressive kræfter andre steder. I de tidligere socialistiske lande i Østeuropa, bliver fascisterne tilbudt frihed, mens regeringerne som blev bragt til magten med hjælp fra imperialismen gårt så vidt som til at forbyde den blotte eksistens af kommunistiske partier.
Lige siden den socialistiske revoltuion i Cuba, har omkring 3500 cubanere mistet livet på grund af terrorisme, organiseret af USA. Flere end 2000 er blevet varigt handicappede. Fem unge cubanere infiltrerede med livet som indsats kontrarevoltionære terroristorganisationer i Miami for at kunne forhindre kommende angreb. Det er udtryk for den mest ufattelige uretfærdighed at det er dem - og ikke terroristerne - der nu har siddet i fængsel i fem år efter en retssag, der gjorde grin med USA's forfatning. Sammen med Cubas befolkning, regering og det kommunistiske parti, kræver vi omgående løsladelse af de fem politiske fanger, som modigt har kæmpet imod terrorisme.

4. Cubas eksempel opmuntrer til folkenes kamp for uafhængighed og socialisme.
Det konkrete eksempel med socialisme i Cuba er en torn i øjet på USA-imperialismen, fordi det virker som inspiration for befolkningerne og især for arbejderne i Latinamerika og på andre kontinenter. Cuba udfordrer åbent frihandelsaftalen for de amerikanske kontinenter, ALCA, der vil underlægge Latinamerika de nordamerikanke multinationale selskaber. Det er en kamp, som millioner af arbejdere over hele kontinentet tager del i.
Indbyggerne i Venezuela, Brasilien og andre lande har valgt politikere, som er venner af Cuba og som er inspireret af den politiske og økonomiske politik for at sikre uafhængigheden af USA.
Cuba har i lang tid uddannet tusindvis af læger og teknikere for dermed uegennyttigt at kunne tilbyde hjælp til adskillige lande i Latinamerika og i Afrika. 52.000 cubanske læger og sundhedsarbejdere har frivilligt arbejdet i 93 lande i den 3. Verden, hvor de har reddet utallige menneskeliv. Flere end 41.000 unge mennesker fra den 3. Verden - her iblandt 29.000 afrikanere - har nydt godt af den gratis undervisning i Cuba.
Dette eksempel på internationalisme må finde genklang i vores partier og i vores befolkningers støtte til Cubas kamp for at forsvare uafhængigheden, selvbestemmelsen og det socialistiske system.
Den cubanske befolkning har valgt et socialistisk system, der er under opbygning idag. 'Cubas uafhængighed er uløseligt knyttet til socialismen', fastslår Fidel Castro. Uden socialisme, eksisterer der ikke et Cuba, uafhængigt at USA.

5. EU tilslutter sig USA's politik for at få elimineret socialismen i Cuba.
Kapitalismens voksende krise følges uundgåeligt af øgede modsætninger mellem de kapitalistiske magter. Det imperialistiske EU er ikke desto mindre enig med USA-imperialismen når det drejer sig om få udryddet de socialistiske styrer og regeringer, der ønsker reel uafhængighed.
Vi kræver en ophævelse af EU's 'fælles-opfattelse' (Common Position), som i realiteten kræver at Cuba opgiver sit socialistiske system. Vi kræver en ophævelse af alle sanktioner og af alle kulturelle, økonomiske og politiske restriktioner, der forhindrer normale forbindelser mellem EU og Cuba.
Hovedsageligt på grund af Bush-regeringens pression, men også på grund af EU's egne imperialistiske håb om at få knust Cubas socialistiske system, har EU for nyligt skærpet politikken over for Cuba.
EU påkalder sig ofte internationale love og institutioner. Men så burde de også afholde sig fra at enhver indblanding i andre landes interne anliggender, og deres opførsel skulle afspejle respekt for nationers og befolkningers suverænitet. Men i øjeblikket gør det det modsatte, ved at støtte såkaldte dissidenter, der i realiteten er håndlangere for USA.
Vi kræver total tilbagekaldelse af samtlige EU's sanktioner, der blev indført i juni 2003. Cuba bør have mulighed for at tilsutte sig Cotonou-aftalen uden at skulle opfylde særlige betingelser. EU's politik fører til konfrontationer, mens Europas og Cubas befolkninger ønsker fred, venskab og samarbejde.

6. Det socialistiske Cuba er et bemærkelsesværdigt eksempel for vor sag.
I over 40 år, har Cuba resolut valgt socialistisk opbygning, baseret på den cubanske virkelighed. Dets succes er uafviselig og dokumenterer, at en anden verden virkelig er mulig.
Det cubansk socialisme har opnået, ville være umuligt uden det kommunistiske partis ledelse. Cuba er samtidigt først til se i øjnene, at der stadig er lang vej tilbage. Cubas regering og det kommunistiske parti har rod i den folkelige mobilisering for at løse problemerne. Kampen om ideer øger konstant befolkningens revolutionære bevidsthed og gør den bedre i stand til at træffe beslutninger om deres egen skæbne.
Cubas fortsatte revolution har tilføjet nye elementer til verdens kollektive erfaring i kampen for socialisme. Enhver, som har besluttet sig til at kæmpe for socialisme, er nødt til at slås for at forsvare det socialistiske Cuba, dets befolkning, dets regering og dets kommunistiske parti, imod de imperialistiske trusler og angreb.
Vore dages trusler mod menneskehedens fremtid gør det vigtigt vidt og bredt at udbrede kendskabet til Cubas imponerende resultater til alle, som er bekymrede over menneskehedens fremtid. Vi vil gøre vort bedste for at agitere for og udvikle en bred solidaritetsbevægelse med Cuba, især blandt arbejderklassen. Det er vort ansvar at afvise alle dobbeltmoralske smædekampagner og ideologiske angreb imod Cuba.
Hverken EU eller USA vil få det sidste ord når det drejer sig om Cuba. Det får derimod befolkningerne i Europa, i USA og i resten af verden, ved at vise solidaritet med det kæmpende cubanske folk i deres konfrontation mod det øgede imperialistiske pres.

Oversat af Erik Pedersen for Dagbladet Arbejderen.