Der er rart at se, at forældre på de ´ikke´ lukningstruede skoler endelig har fået øjene op for, at der også kommer til at ske omlægninger på netop deres skole. Deres ellers så sikre klasser vil efter sammenlægningen blive splittet op og nye klasser dannet, hvis det ikke er muligt at overflytte hele klasser fra de lukningstruede skoler.
af Poul Rasmussen, Randers
Det har ellers undret mig, at det ikke er gået op for forældre på de 'sikre' skoler, at der også vil komme omlægninger på deres børns skoler.
Det er jo ikke lige de tanker man har, når man hører, at andre skoler muligvis vil blive lukket. Man ånder lettet op og tænker, at godt det ikke er vores skole, der muligvis vil blive lukket.
Noget andet er økonomi.
Har man tænkt, hvad der skal ske med de tomme skoler efter en eventuel lukning? Hvad skal de bruges til? Hvor mange tomme erhvervsbygninger står der ellers her i Randers? Og ikke mindst her i nordbyen. Skal de lejes ud med kommunalt tilskud og i så fald, hvor er så besparelserne henne?
Ligeledes er der klasse kvotienter.
Sund fornuft vil ellers sige, at jo flere børn der proppes i klasserne jo mindre tid vil der blive til hver enkelt elev, med mindre der ansættes flere lærere. Der vil alt andet lige blive mere uro i klasserne, jo flere elever der samles på et sted.
Ved sammenlægningerne af skolerne er det vist ikke børnenes tarv, der varetages, men kun håbet om besparelser.
I forslaget til besparelser vil halvdelen af besparelsen tilbageføres skolerne til dækning af integrationsomkostninger.
Hvad hvis det nu ikke lige går som præsten prædiker og besparelserne bliver spist op af 'uforudsete' udgifter, hvem betaler så prisen?
'Børnene.'
Bevar os vel!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278