Socialdemokratiets opbakning til EU betyder, at deres politik ikke er til at skelne fra en borgerlig politik

af Kit Aastrup, socialrådgiver og cand. scient. soc. Kandidat for Folkebevægelsen mod EU.
En tværministeriel arbejdsgruppe har udarbejdet en rapport om brug af sociale ydelser i lyset af udvidelsen af EU. Den har endvidere forsøgt at undersøge hvilke sociale ydelser, der kan misbruges af kommende arbejdsstagere fra østlandene.
Nogen entydig konklusion er arbejdssgruppen ikke kommet frem til, da man ikke har nogen anelse om, hvor mange der vil komme hertil for at søge arbejde og hvor mange pårørende de vil have med. Der vil dog næppe være baggrund for en social turisme, mener arbejdsgruppen.
Forskellige sociale ydelser bliver gennemgået: Kontanthjælp udbetales kun kortvarigt, da der fortsat vil være mulighed for hjemsendelse af personer, der har hjemme i et andet EU-land. Arbejdsløshedsdagpenge skal man optjene ret til, og det er i øvrigt en forsikring. Sygedagpenge er en offentlig forsikringslignende ordning, som kræver at man har været i arbejde. De offentlige pensioner kan kommende arbejdstagere fra Østeuropa kun i begrænset omfang få del i. Det har allerde længe været sådan, at retten til fuld førtidspension og folkepension er betinget af 40 års ophold i landet.

De sociale ydelser er løbende blevet ændret, så det sociale system har nærmet sig sociale ordninger i andre EU- lande. Denne tilnærmelse er gået helt upåagtet hen af socialrådgivere og andre fagfolk, fordi den er sket langsomt og med små skridt ad gangen.
Socialdemokratiet er tilsyneladende alligevel bange for en indvandring fra øst og har nu foreslået, at man kun skal kunne få sociale ydelser, hvis man betaler skat, og børnechecken skal være et skattefradrag i stedet. Det vil være en grundlæggende ændring af den danske velfærdsmodel og endnu et skridt mod Europastatens socialpolitik, som bygger på forsikringer og aldersopsparing.
Forsikringsselskabernes tv-reklamer for pensionsopsparing, er et godt eksempel på, hvad vi kan vente i fremtiden. Uden opsparing kan vi ikke klare os, når vi bliver gamle, siger de.

Problemerne med østudvidelsen i forhold til det danske samfund, skal imidlertid først og fremmest findes i tilstrømningen af illegal arbejdskraft. Vi ser allerede i dag virksomheder, der beskæftiger udenlandske arbejdere, som aflønnes langt under overenskomsten.
Der er en stor vækst af 'enmandsfirmaer', det vil sige personer, der benytter sig af den fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser til at tilbyde 'sit firmas' ydelser til arbejdsgivere. Firmaet er imidlertid ikke andet end deres egne arme og ben.
Der er også stor vækst i antallet af vikarbureauer, som ansætter 'vikarer' indenfor SiD-området på løsarbejdervilkår. Vikarerne er ansat af vikarbureauet, så arbejdsgiverne slipper for besværet med lønudbetaling, sygedagpenge, feriepenge med videre, men vikarerne er ikke vikarer for nogen, de beskæftiges bare dag for dag af vikarbureauet
Antallet af prostituerede er ti-doblet siden 1989, og man skønner at en tredjedel af dem er udenlandske piger, mange af dem fra de østeuropæiske lande, som på et turistvisum tjener gode penge til skruppelløse bagmænd.
Den slags forhold ligger fint i tråd med EU's visioner om et fleksibelt arbejdsmarked med en større løndifference.

Først tager man den ene gruppe, og så den næste, og så den tredie og fjerde gruppe, og til sidst dem alle sammen. Hvad er det nu det minder om? Det er i hvert fald sådan regeringen skærer ned på kontanthjælpen.
Virkningen af regeringens forlig med Socialdemokratiet, 'Flere i arbejde' opdagede mange først den 31. juli i år, hvor den nedsatte kontanthjælp blev udbetalt. De var slet ikke forberedt på at miste så meget af en i forvejen sparsom hjælp. Ægtepar, hvor begge eller den ene modtager kontanthjælp har fået henholdsvis 1032 og 516 kroner mindre udbetalt. Unge under 25 har fået 590 kroner mindre i august måned.
Få kontanthjælpsmodtagerne havde forinden hørt om lovændringen, som er en del af regeringens forlig 'Flere i arbejde', som er blevet vedtaget og nu trådt i kraft uden nogen form for offentlig debat overhovedet. Er det fordi meningstilkendegiverne i aviser og nyhedsmedier er ligeglade, fordi det ikke vedrører dem selv? Eller er det fordi de mennesker, det vedrører, ikke er en gruppe, man lytter til? Eller er det fordi ingen, heller ikke dem, der arbejder i den sociale sektor, har taget deres parti?

Der er også andre, der har fået dårligere vilkår. Personer der ikke har opholdt sig her i landet i de sidste syv ud af otte år får en særlig lav kontanthjælp, den kaldes starthjælp, som især rammer nytilkomne flygtninge, men også for eksempel danskere, der har opholdt sig i udlandet.
Formålet er at tilskynde modtagerne af starthjælpen til at søge arbejde. Det bliver vanskeligt i en tid, hvor ledigheden stiger, men så kan kommunen sætte dem i 'virksomhedspraktik', hvor de skal arbejde for kontanthjælpen. Jobbet kan forlænges helt op til et år, hvor de skal arbejde på almindelige arbejdsvilkår, men uden løn og uden nogen form for rettigheder overhovedet. Nægter man, stoppes hjælpen og man står helt uden forsørgelse.
Aktiveringsbestemmelserne er endnu engang blevet strammet op i den nye beskæftigelseslov. Man kan ikke bare modtage kontanthjælp. Alle, der kun har ledighed som problem, skal fra 1. juli i aktivering så hurtigt som muligt, 'så de kan få en samfundsmæssig forståelse', som der står i loven. Det vil sige at de straks bliver sat til at arbejde for kontanthjælpen. Forsøg på at give unge i aktivering et reelt stykke arbejde, som man har gjort det i Hobro, vil beskæftigelsesministeren nu have stoppet.
Jeg tror, størstedelen af den almindelige arbejdende befolkning er helt uvidende om de forhold, som mennesker, der er afhængige af offentlig hjælp, er udsat for: Tvangsarbejde uden løn og stadig faldende indtægt. Den tid, hvor de blot skulle stemple på Arbejdsformidlingen, før de kunne hæve hjælpen, er forlængst forbi.

Unge socialdemokrater giver udtryk for, at velfærdsstaten er problemet og at Socialdemokratiets krise ikke skal løses med mere velfærd.
Det er et udtryk for, at kløften mellem rig og fattig allerede er blevet fouroligende dyb. De unge, der klarer sig godt, er simpelhen ude af stand til at se sig selv, som en person, der måske kunne få brug for et socialt sikkerhedsnet. De har blind tilllid til, at de altid vil kunne klare sig i samfundet. Velfærd er for de gamle og de dumme - ikke for dem selv.
Der er stadig flere veletablerede og velbjergede med forsikringer og gode pensionsordninger, som ikke tror, at sygdom, ulykke og arbejdsløshed nogensinde vil kunne ramme dem selv.
Men sandheden er jo, at vores liv på et øjeblik kan ændre sig fuldstændigt. Vi kan komme ud for en trafikulykke, vi kan få en alvorlig sygdom eller vi kan miste vores børn eller vores elskede. Vi kan alle komme i en situation, hvor vi har brug for hjælp. Velfærsstaten er vores tryghed og vores sikkerhd for, at vi kan blive samlet op, at vi kan få en håndsrækning og hjælp til at komme på fode igen. Den er ikke kun for mennesker, der er lukket ude af samfundet.
Når en stor del af befolkningen ikke kan identificere sig med en, der modtager hjælp fra det offentlige, daler lysten til at betale for 'de andre' også. Så sørger man for sig selv og er ligeglade med resten.

Socialdemokratiet er allerede dybt inficeret af denne liberalistiske tankegang, måske forstærket af begejstringen for EU. Har man sagt A må man også sige B.
Det er ikke kun unge fremadstræbende socialdemokrater, der ikke vil forsvare den arbejdende befolknings rettigheder. Socialdemokratiets politik har i årevis været, at tilpasse Danmark til den Europæiske Union. Lykketoft har været ophavsmand til en plan, der skulle slanke den offentlige sektor og privatisere og udlicitere dele af den.
Ministrene i alle EU-lande har i mange år holdt regelmæssige møder for at tale om, hvordan politikken på deres ministerområde kan samordnes i det nye Europa.
Det fremmer i hvert fald ikke demokrati og solidarisk velfærd - en velfærd, der kan rummes i ordene, 'at få har for meget og færre for lidt'. Hvis vi ønsker et samfund, hvor mennesker kan leve trygt, og hvor menneskelig værdighed ikke er afhængig af pengepungens størrelse, er det ikke den vej vi skal gå.
Det er præcis det modsatte, som EU, regeringen og Socialdemokratiets politik vil føre til.
Både regeringen og EU har en tro på den hellige treeinghed, markedskræfterne som det eneste saliggørende, pengenes guddommelighed og den stærkes ret. Socialdemokratiets opbakning til EU betyder, at deres politik ikke er til at skelne fra en borgerlig politik.